Norsk anmeldersucces mangler rutine i krimigenren

Lyt til artiklen

Et ægtepar af segmentet ’det grå guld’ bliver fundet døde – han skudt i hovedet med det vedlagte gevær, hun styrtet ned ad trappen i sin kørestol.

Har han simpelthen taget sit liv af fortvivlelse over hendes styrt og død?

Næppe – for han er død en uges tid før hende!

Det kalder jeg et godt oplæg, og resten af det plot rummer også meget godt:

Begge parrets voksne børn er forsvundet og har været det længe. Politikommissær Jonfinn Valmann kendte familien i sin ungdom, især sønnen – men det er han ikke meget for at fortælle om til sin kæreste og kollega, Anita Hegg, selv om det er hende, der står for efterforskningen. Hvorfor ikke?

Lokalpatriot
Scenen er Hedmark Fylke omkring forfatterens barndomsby Hamar, vel 125 km nord for Oslo.

Den nu 70-årige forfatter – fik sit gennembrud i 1969 med ’Sin mors hus’ og udkom første gang på dansk med ’Insektsommer’, begge filmatiseret i 1970’erne – har efter ’Nattefrosts’ norske udgave i 2006 udgivet fire romaner mere om Valmann.

LÆS ANMELDELSE ('Græsen')

Af Hamars knap 30.000 indbyggere synes en anselig del at have kontakt med kriminelle miljøer og personager – Faldbakken selv har siddet i kommunalbestyrelsen i en periode.

Og bag dem synger vinterdækkene

Kendskabet til egnen kommer læseren til gode. Derimod er karakteristik af personerne og indblik i deres tanker og følelser oprigtig talt (ligesom i ’Grænsen’) stavet for tungnemme i mange passager.

Overtydelighed

Kompositionen med krydsklip mellem de to kæreste- og politifolk og langsom opfyldning af ’tidslommen’, hvor mordet fandt sted, fejler ikke noget.

Men romanen havde været sin læsetid bedre værd, og parforholdskonflikterne såvel som en overordnet stræberchefs tåbeligheder havde virket nok så troværdige, hvis det ikke var skåret ud i pap. En del af overtydeligheden kan selvfølgelig skyldes manglende krimirutine, så måske lever de følgende fire bind op til norsk presses jublen.

Men det synes jeg nu stadig, vi har til gode.

FACEBOOK

Søren Vinterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her