Primo Levi omsætter smerte til kunst og sort humor

Lyt til artiklen

I vinteren 1944 arbejder den 25-årige Primo Levi på kz-lejrens laboratorium.

En arisk kontorpige afskyer den beskidte fange. Stinkjude! hvæser hun. ’Stinkjøden’s reaktion er skam. Dobbelt skam: over at være blevet et usselt dyr – og over at ’civilisationen’ er sunket så dybt. I april 1987, 42 år og et stort forfatterskab senere, sprang Levi ud i trappeskakten i sit hus på Corso Re Umberto i Torino.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet

    2. 2

  2. Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast

    3. 3

  3. Derfor irriterer værternes Bubber-sprog så mange seere

    4. 4

  4. Bankmand i husarrest er dårligt nyt for Putin

    5. 5

  5. Politi­forbundet: »Hvis politikerne vil bestemme, hvad vi skal lave, skal de fandeme også bestemme, hvad vi ikke skal lave«

    6. 6

  6. Det er tv så ligegyldigt, at en reportage fra en tom cykelkælder i Vanløse ville være det rene spænding i sammenligning

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her