Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Morsom? »Må man more sig over Hitler? Man må ikke, man skal«, siger tyske Henryk Broder.
Foto: Polfoto

Morsom? »Må man more sig over Hitler? Man må ikke, man skal«, siger tyske Henryk Broder.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Kendt kommentator: »Tyskerne er Hitler-syge«

Bog vækker Hitler til live som eksempel på Tysklands optagethed af diktatoren.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bogsensationen netop nu i Tyskland er en satirisk roman om den tyske diktator og massemorder Adolf Hitler.

Uden at der overhovedet er gjort reklame for den, og uden at den har vakt synderlig opsigt i aviserne, topper den nu bestsellerlisterne. 400.000 eksemplarer er foreløbig revet væk. Selv danske Jussi Adler Olsen, tyskernes yndling for tiden, har måttet vige pladsen for bogens unge og komplet ukendte forfatter, Timur Vermes.
Talkshow-gæsten alle vil have

I Vermes' ny roman, 'Han er kommet tilbage' ('Er ist wieder da'), kan tyskerne side op og side ned grine ad en genopstanden Hitler. På grund af sin slående lighed med den gamle diktator bliver Hitler fast gæst i fjernsynets debatprogrammer, hvor hans bizarre synspunkter har den allerhøjeste underholdningsværdi.

Tyskerne morer sig over deres egen verden, som den tager sig ud set med Hitlers øjne. Og at den forhenværende Fører har valgt Wagners 'Walkyrieridt' som ringetone på sin mobil. Vermes har i flere avisinterview sagt, at Hitler nok ikke vender tilbage, men at vi dagligt er udsat for andre former for forførelse. Dem vil han gerne advare os imod.

Så hvad sker der? Den 66-årige kommentator og forfatter Henryk M. Broder er ikke i tvivl.

»Jeg var ansat 15 år på Der Spiegel. Dengang var der to muligheder for at få oplaget banket i vejret: Bare bryster eller Hitler«, siger Henryk Broder, der normalt ikke tager med fløjlshandsker på sine landsmænd.

LÆS OGSÅ

Begge hans forældre overlevede med nød og næppe Auschwitz i 1945, og han er Tysklands dårlige samvittighed, en rolle, han uge efter uge fylder ud med avis- og bladkommentarer.

»At den ny bog er en succes, betyder ikke, at tyskerne kan lide Hitler. Det betyder kun, at de ikke kan gøre sig fri af ham. Hitler har virkelig greb om folk. Tyskerne er Hitler-syge. Den nøgterne forklaring ville være, at han objektivt er den vigtigste statsmand i tysk historie. I sammenligning med ham var Bismarck en havenisse«.

Pjok, nul og tæppepisser
Broder henter derpå et udtryk, vi kender fra miljødebatten.

»Vi taler om, at noget er 'vedvarende', når det bliver ved«, siger han. »Hitler varer ved. Men hans latterlige såkaldte Tredje Rige varede kun 12 år. I 1933 lovede Hitler tyskerne et Tusindårsrige. Af det er der nu gået 80 år. Der er altså 920 år tilbage. Det kalder jeg vedvarende. Tusindårsriget er rent faktisk ikke forbi«.

Broder forklarer, at der er mange faser i tysk historie, der har varet længere end Det Tredje Rige. Men Det Tredje Rige bestemmer den dag i dag tyskernes måde at tænke og føle på.

Hitler var et pjok. Når man i dag ser film med Hitler, forstår man ikke, at folk ikke smed sig på jorden af grin



»Hitler er en fascinationsmagnet, om end af en makaber art. Stalin var også genstand for fascination. Han har ladet flere mennesker ombringe end Hitler. Men i folks bevidsthed er Hitler en større skurk, fordi Stalin havde en vis storhed over sig. Jeg vil ikke sige, at Stalin var elegant. Men han lod sig omgærde af pragt. Hitler var et pjok. Når man i dag ser film med Hitler, forstår man ikke, at folk ikke smed sig på jorden af grin. Den bedste dokumentarfilm om Hitler er Charlie Chaplins 'Diktatoren'. Det er ingen spillefilm. Det er ren dokumentation«, siger Broder.

LÆS OGSÅ

Tyskerne er kollektivt taget på sengen med et pjok, med et nul, med en psykopat, med en tæppepisser. Med Adolf Hitler, den lille gnom, der kaldte sig arier og ville erobre Rusland. Det er så flovt, og flovheden driver dem til at beskæftige sig med ham. Havde han været en rigtig skurk, en Djengis Khan, kunne man sige, okay, vi faldt for manden. Det kan man ikke undskylde sig med, når det er et pjok«.

Men her griner tyskerne ad Hitler.

»Må man more sig over Hitler? Man må ikke, man skal. Endelig er Hitler endt der, hvor han hører hjemme, på det tragikomiske plan«.

En manisk 'hitleritis'
Som eksempel på vellykket satire nævner Bronder instruktøren Ernst Lubitsch' berømte film 'At være eller ikke at være' (1942). »Satire gør det muligt at nærme sig en genstand uden at miste distancen«, siger Broder.

Cornelia Fiedler, der anmeldte Vermes' roman i Tysklands største seriøse avis, Süddeutsche Zeitung, er inde på det samme som Broder.

LÆS OGSÅ

»I Tyskland har der dannet sig en sælsom Hitler-fiksering, der har noget næsten manisk over sig«, skriver hun. »Det står hurtigt fast, at romanens litterære kvalitet næppe kan være skyld i dens enorme salgssucces«.

Hun opfatter denne sygdom, som hun døber 'hitleritis', sådan, at Vermes' bog måske mere er en satire over vores tid end over den hjemvendte Hitler:

»Hitlers tv-optrin er satiriske kommentarer, der støttes af voxpopindslag efter det kendte mønster: Hitler optræder i rollen som de små menneskers advokat. Han langer ud efter bilbøller, fødevareskandaler og mobilsnakkende bilister. Men Hitler mener det bare alvorligt, mens alle andre, uanset hvor racistisk og chauvinistisk hans angreb måtte være, tolker det som en stadig mere opskruet ironi«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden