Små ulykker kan vise sig at blive til større glæder. Det finder pigen Bim ud af, da hun sammen med sin blækspruttearmede og tilsyneladende grundigt gennemkrammede tøjdyrsbamse går på eventyr i ’Bim og Bom’.
Fra illustrationer til tekst holder det svenske par Lena og Olof Landström sig på et niveau, så også helt små bogbegærlige nemt kan følge med og føle med Bim.
Hun har de forunderligste cirkelrunde øjne, og også resten af hende og hele det lille værk er tegnet og fortalt med lethed og varme.
Bittesmå bevægelser i stregerne og fine skift i farvetoningerne gør deres til, at man uvilkårligt smiler, mens man læser om Bims uheldige fald på et fortov, hvor hun heldigt nok finder en pengeseddel, der er værdifuld nok til en vaffelis!
Den nydes med både god appetit, en smagsprøve til Bom og efterfølgende mavekneb til både pige og bamse.
Det er mindre katastrofer, Bim kommer ud for. Tilsvarende er miraklerne bagefter overskuelige, men de er væsentlige nok til at redde en dag!
fortsæt med at læse

Muntre karakterer er lige til at kramme i lovende billedbog
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.





























