Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Personificering. Sidsel Becker og Jakob Friis sætter konkrete ansigter på børnene i 'Historien'.
Foto: Stills fra e-bogen

Personificering. Sidsel Becker og Jakob Friis sætter konkrete ansigter på børnene i 'Historien'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lyd og billede smyger sig loyalt ind og ud af 'Historien'

Kristina Stoltz' e-bog lægger sig duvende og distant oven på Marguerite Duras.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så sidder man der med sin gode gamle opsprætterkniv, indsnuser duften af nyflænset papir og nyder spændingen ved at forløse indholdet, side for side.

Det virker forbudt og meget gammeldags, hvis ikke det var for omstændighederne: Kristina Stoltz’ elegante e-bogs-udgivelse ’Historien’, som måske af veneration for modermediet samtidig udkommer i råhvid indbinding med delikate detaljer i både cremefarvet lak og støvet brun.

LÆS OGSÅ Muligvis ’snød’ jeg ved at læse den 83 papirsider lange prosatekst før e-bogen. Men den er tæt, sejt flydende og ’mangler’, som alle ordentlige tekster, hverken lyd eller illustration.

Usund dvælen
Teksten henter sin melankoli, sin sproglige dis og ikke mindst sine hovedpersoner fra Marguerite Duras’ univers.

Fra ’Sommeren 80’, hvor det berømte strandpar, den halvstore pige og drengen med de grå øjne, finder sammen i et erotisk ladet venskab for øjnene af den essayskrivende forfatter:

»Hans øjne er grå som uvejret, stenen, havet, stoffets iboende intelligens, livets«. Hos Stoltz træder drengen på første side ud af fantasien: »Drengen med de grå øjne som hun kendte fra bøger, men aldrig havde mødt«.

Men så står han der altså, alene i verden og klar til at blive omsluttet af pigen, der læser konstant, selv om moderen advarer hende mod at hjemsøge de samme bøger igen og igen: »Det er ikke sundt at dvæle for længe ved den slags«.

LÆS OGSÅ

Nej, og det er heller ikke ’sundt’, det forhold, de ensomme børn opbygger den sommer og dvæler ved i årene, der kommer. Men hverken hos Duras eller Stoltz retter begæret sig efter samfundets sunde naturlove – selvfølgelig ikke.

Selv om man altså tydeligt mærker Duras’ ånde i nakken, opleves det litterære lån ikke fordækt. Stoltz tager sin egen nysgerrige tur rundt i det velkendte Duras-morads af begær, tid og sprog, der konstituerer den menneskelige udvikling fra barn til voksen. Den umage erotik, skildret med opdateret, rå ynde.

Plads til ordene
Scenen er en sommerlig kyststrækning af hybenbuske, huset og det evindelige fyr, der som altid kaster sin symbolske lyskegle hen over litteraturen – tænk bare på Virginia Woolfs ’Til fyret’.

Oplagt altså, at det er fyret, der spiller hovedrollen i Sidsel Becker og Jakob Friis’ film, der lægges ind som små sekvenser hist og her i e-bogs-teksten – lige til at springe over eller suge næring af. Frithjof Toksvig står for lyden, der forlener fyret med en tilpas tvetydig klang af snigende ubehag og sørgmodig beroligelse.



Et broget gardin blafrer let, men stigmatiserende i al sin grimhed, mens en panorering over ituslået porcelæn og rod et andet sted understreger afmagten. Det er nænsomt og illustrativt i forhold til den isolation, børnene befinder sig i, men også meget ærbødigt i forhold til ordene.

I hvert fald livede jeg gevaldigt op ved det markante temposkift, da drengen – nu anbragt hos en plejefamilie – fordyber sig i læringens Store Bog, og vi bombarderes af fagbogsviden, isprængt drømmebilleder af en ung pige.
Tåler modstand

Noget befriende ærligt er der også over den afsluttende filmsnip, hvor billedmagerne lader drengen og pigen sidde over for hinanden tilpas længe til, at deres smukke ansigter og unge kroppe bliver håndgribelige. Dér er det jo – det uformulerede begær på vej til sprogliggørelse. Eller som pigen i ’Historien’ siger: »Så kunne de sige hvad de ville, men kroppen opstod i sproget – den var der kun fordi nogen sagde at den var der«.

LÆS OGSÅ E-bogen tilbyder altså vagt pirrende, rumlige og lydlige ankerpunkter undervejs i læsningen – plausible og ikke anmassende, hvilket nok er en fornuftig strategi her i genrens ungdom. Men ord kan tåle endnu mere begavet modstand. Hvis de altså er slidstærke som Kristina Stoltz’.



Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden