Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Cyanblå. For at redde den lille spurv fra total udryddelse, indgår Walter Berglund i 'Frihed' en aftale med en texansk oliemilliadær. Jonathan Franzen kan stolt promovere sine store roman.
Foto: GEORGE BURNS/AP

Cyanblå. For at redde den lille spurv fra total udryddelse, indgår Walter Berglund i 'Frihed' en aftale med en texansk oliemilliadær. Jonathan Franzen kan stolt promovere sine store roman.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Franzen lever op til Den Store Amerikanske Roman

Jonathan Franzens ’Frihed’ er et nationalt samtidsportræt og en moderne familiesaga.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lige siden Herman Melville for 160 år siden sendte Kaptajn Ahab ud på de vilde vover efter ’Moby Dick’, har jagten på The Great American Novel været jagten på den store hvide hval i amerikansk litteratur.

Et væsen af mytologisk statur, som kommer i sigte med ujævne mellemrum. I øjeblikket er det Jonathan Franzens centnertunge ’Frihed’, der pryder forsiderne på magasinerne og i det amerikanske mediebillede kandiderer til titlen.

Og gør det med god grund, synes jeg!

DeLillo, Ford, McCarthy... og Franzen
Når jagten på den hvide hval fortsætter år efter år, skyldes det, at USA er et emigrantsamfund.

I et samfund med så mange skiftende etniske, kulturelle og politiske modsætninger er spørgsmålene ’Hvem er vi amerikanere?’ og ’Hvem er vi amerikanere nu?’ på en helt anden måde konstant relevante og påtrængende sammenlignet med demografisk mere homogene og konservative nationer.

Så Franzen rammer en øm plet, når han i ’Frihed’ hævder, at emigranterne slet ikke var de friske pionerånder fra den amerikanske selvforståelse. Nej, emigranterne var tværtimod dem uden sociale gener, som flygtede fra den tætbefolkede gamle verden, fordi de ikke kunne holde de andre ud!

Nationens yndlingsmyte bliver vendt på hovedet. Emigranterne var ikke de tilpasningsdygtige, men de utilpassede. Så når smålighed og arrigskab har det med at præge USA’s politiske kultur, er det, fordi Vesten blev vundet af de sure røvhuller og de dårlige tabere!

LÆS INTERVIEW For at blive udråbt til Den Store Amerikanske Roman er det ikke nok at være en god bog. Man skal sige noget væsentligt om det at være amerikaner – og helst til tiden.

Don DeLillos ’Underverden’, Richard Fords Frank Bascombe-trilogi og Cormac McCarthys ’Vejen’ er selvskrevne kandidater af nyere dato. Sidstnævnte er en undtagelse, for Den Store Amerikanske Roman er som regel også bogstavelig talt stor, som ’Frihed’ er det med sine 584 sider.

LÆS ANMELDELSE ('Freedom', org.)

Jonathan Franzen digter videre på den realistiske tradition, som altid har været stærk i USA. Han slog igennem for ti år siden med ’The Corrections’ (da. ’Korrektioner’, 2002). ’Frihed’ er hans første roman siden da og er på alle måder en kraftpræstation.

Som samtidsskildrer har Franzen et analytisk blik, der i skarphed kan matche Richard Fords. Har Franzen ikke Don DeLillos profetiske evner, har han til gengæld et talent for at skabe et varieret og levende persongalleri, som hverken hængemulen Ford eller højpanden DeLillo kan matche.

I Walter Berglunds mund
På tværs af alle trosretninger kan næsten alle amerikanere blive enige om, at frihed er det bedste guld (måske lige med undtagelse af ægte guld). Frihedsgudinden er den nationale helligdom. Men frihed til hvad?

Franzen undersøger bl.a., i hvilken grad den personlige frihed bliver påvirket af kampen om friheden på makroplanet.

Kan man uprovokeret tildele andre lande frihed med raketter og tanks? Også den fri natur er truet af vildtvoksende urban sprawl og industrielle ødemarker. Hvornår må man som amerikaner gå til yderligheder for at forsvare Guds fri natur mod kræmmerne fra templet, der som en græshoppesværm fra Texas guffer dets mælk og honning?

LÆS INTERVIEW

De fleste af disse spørgsmål bliver indirekte lagt i munden på Walter Berglund. En venlig familiefar, som også bliver påvirket af en ny tids mere aggressive og selvhævdende frihedsideal.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En venstrefløjsidealist, som satser sin sjæl og i en djævelsk aftale med en texansk oliemilliardær. Først flår man landskabet i stykker med gigantiske gravemaskiner. Så freder man det bagefter. Her kan spurvefuglen – den cyanblå sanger – så slå sine truede triller, når engang ny skov vokser op fra det raserede landskab.

Kun en desperat mand kan se en mening i planen. Walter Berglund »er grønnere end Greenpeace«, men han er også desperat. Den lille cyanblå sanger, som Walter vil gøre alt for at redde, er både ham selv og hans sidste spinkle pib om et håb for fremtiden.

For godt til at være sandt

Det starter ellers så godt for familien Berglund.

Ægteparret Walter og Patty inkarnerer en ny generation af økologisk ansvarsbevidste borgere med styr på hverdag og idealer. Men Bush afløser Clinton. Krig afløser fred, og oliesvin slippes løs i pipfuglenes sidste reservater. Det ydre pres afslører snart sprækkerne i den berglundske familieidyl.

Ægtepagten bygger på en erotisk illusion, for Patty har altid været vild med Walters cool rockstjerneven Richard Katz. Bag sit selvsikre ydre er Patty grundskrøbelig. Hun kommer fra en demokratisk overklassefamilie og har altid følt sig tilsidesat til fordel for sin politiske karrieremors mange idealistiske projekter.

Walter kommer fra fattigfolk og kender sin familie godt nok til i virkeligheden at foragte de mennesker, han solidariserer sig med. Da sønnen Joey nægter at opgive sit forhold til den proletariske nabodatter Connie, begynder det for alvor at vakle under den fantastiske kernefamilie, der – ganske som naboerne skadefro havde mistanke om – var for god til at være sand.

LÆS OGSÅ Franzen klæder nok sine personer af til skindet, men lader dem bevare værdigheden. ’Frihed’ er historien om, hvor farlig, forvirrende og destruktiv friheden kan være. Især hvis friheden bliver et slogan eller en kliché. Men det er også historien om, at der ikke er noget seriøst alternativ til den. Vi foretager vores valg og må leve med dem. Vi er dem, vi bliver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Både menneskene og friheden har sammensatte ansigter i Jonathan Franzens store amerikanske roman.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden