Undersøisk og fuld af fangarme

Lyt til artiklen

For 15 år siden udsendte Bjarne Reuter gyseren ’7.a.’. Den har mange 7. klasser læst.

Nu har han fundet inspiration til at genfortælle historien om en lejrskole og et sunket sejlskib fra 1934. ’Skyggernes hus’ er helt igennem en ny bog, selv om den sørgelige udgang er den samme. Det ligger i kortene. Bjarne Reuter kan skrive gåsehuden frem på selv den mest forhærdede. Han gør det drypvis med øvet hånd. Midtvejs i ’Skyggernes hus’ kan episoder og tilfældigheder stadig forklares. Måske. Men så tager ukendte kræfter over med skjult hånd. Der er så mange strygere i denne symfoni, at der må gemme sig en komponist bagved. Hvem der dirigerer, henligger i mørke. Men tonerne triller, for denne gang kommer 7.a fra en musikalsk eliteskole – hvor det tidligere var en lilla lilleskole. Og ligeledes er de to lærere nye profiler. Deres kendskab til eleverne er lig nul. Hun er fhv. drikfældig og til »tysk og triangel«. Han er lidt af en stud og derfor til »gymnastik og slagtøj«. Huset hedder Pemba. Det samme gjorde skibet, der stod ud fra Zanzibar på sin ulyksalige færd. Om bord var brødrene Max og Edward Savannah. Det er deres store, ensomt beliggende hus, som nu danner rammen om en glad uge for en flok musikalske unger. Men nej! For det første griber Pemba alle med frygt. For det andet er klassen stivnet i et benhårdt hierarki med mobning på 1. klasse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her