I samlingen 'Månen over Porten' har Per Petterson formuleret ikke bare vejen til sit forfatterskab, men også sin egen poetik, bl. a. i essayet ' Én eneste sand sætning (og så en til)'.
Klarer han det igen, de sande sætninger? Øjeblikkets intensitet og det utrolige nærvær, der karakteriserer hans syv tidligere fiktionsværker? Ja, i den grad.
Pettersons nye bog, 'Jeg nægter', udspiller sig en septemberdag i 2006 med mange krydsklip tilbage til 1962 og årene frem, hvor to drenge, Tommy og Jim, var uadskillelige venner.
De har ikke set hinanden i over tredive år, men støder tilfældigt på hinanden på en bro, hvor Jim står og fisker.
Hvor skal jeg gøre af mig selv nu?
Tommy i elegant frakke kommer kørende i sin nye Mercedes, ruller vinduet ned, og de udveksler nogle få sætninger, der i al sin enkelhed afslører, at det er gået dem omvendt af, hvad man skulle have forventet. Vi følger dem på skift gennem dagen.
Akademikeren Jim skal på socialkontoret, hans sygemelding efter et sammenbrud året før er nu udløbet.
Den tanke, han får i hovedet, »Hvor skal jeg gøre af mig selv nu?«, indfanger hele hans uforankrede situation og stille desperation.
Tommy bliver samme dag ringet op på sit flotte Oslo-kontor af politiet, der vil have ham til at hente sin far i arresten.
Ham har han ikke set i 40 år, siden den dag faderen gennemtæskede ham i sådan en slagsmålsscene, som Petterson er en mester i at skrive.
DEN NORSKE UDGAVE
Til gengæld smak Tommy ham én med boldbrættet, så hans ankel brækkede.
Faderen humpede væk, forsvandt, ligesom moderen tidligere forlod hjemmet, uden et ord.
Far-sønforholdet som omdrejningspunkt
Efter faderens forsvinden kom de fire børn i pleje forskellige steder, Tommy hos savværksejeren Jonsen, der bliver den hjælper og faderfigur, der erstatter den djævelske, voldelige far.
Jim har derimod aldrig kendt sin far.
Den kristne mor sørger for ham, han kommer i gymnasiet, men forvildede religiøse tanker får ham til at forsøge selvmord. Efter indlæggelsen på psykiatrisk afdeling mister de to drenge forbindelsen. Båndet er brudt, og mange andre har de to drenge heller ikke som voksne fået etableret.
Per Petterson er nådeløst præcis i sin skildring af, hvor sarte familie-og venskabsrelationer er.
Petterson lader endnu en gang far-sønforholdet være et vigtigt omdrejningspunkt, denne gang i form af Jims bogstavelig talt fraværende far og Tommys voldelige far.
TOMAS ESPEDAL
Den gennemgående hovedperson i forfatterskabet, Arvid Jansen, er ikke med her.
Det er Arvid ikke, når der er tale om en beundret far som i ' Ud og stjæle heste', og han kan heller ikke være hovedpersonen, når faderen er en ren satan ligesom i ' Det er okay med mig'.
I den roman kan hovedpersonen Audun ( der minder om Tommy) først blive sig selv, da den djævelske far er død.
