Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Sær lyrik er fuld af døden, tiden og tusmørket

Raspende skægge og triste digte fra Janina Katz om døden, der nærmer sig.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Endnu ikke ... allerede? Sådan kunne man betone titlens tre ord, der allerede i sig selv er et lille digt, her hvor Janina Katz udgiver nye, gode lyriske postiller om tiden, døden og den sene tusmørkekærlighed.

Det er døden, det handler om, og det lillebitte, korte mellemrum – som vi kalder for ’livet’ – der opstår mellem »den er her endnu ikke, døden« og »allerede nu?!«.

Territoriet er unægtelig velkendt: den aldrende, barnløse og forældreløse kvindelige digter digter urimet om sit liv, sin krop, kærligheden og den sig nærmende død med snurrig, vagt polsk-jødisk humor og rå direkthed. Intet nyt under Katz-solen.

LÆS OGSÅ

Gode sager
Men dette »intet nyt« dækker minsandten over gode sager! Jeg holder meget af ’Om bæredygtighed’, der leger med det belastede ord, og som karakteristisk ender sådan her:

»Når alt kommer til alt/vil jeg bære så lidt som overhovedet muligt.//For til sidst/er det jo andre,/der skal bære mig/og lægge mig dygtigt/i graven.//Og gå«. Sidste strofe er ret rå, men det fine er nu også den måde, hvorpå Katz får vendt og drejet vores idé om, hvad bæredygtighed er og kan være.

Sjove er også digtene ’Piller’ og ’Piller, piller’, hvor det første får gjort Rousseaus og Rabelais’ værker til liflige litteraturpiller, »Lige til at spise«, og det andet med robust humor får skrevet om pilleindtaget og den kommende død: »Jeg sluger dem/som et barn sluger bolsjer. (…) I tilfælde af udødelighed/plejer jeg min krop«.

Ja, man ved jo aldrig, og det er da et af de bedste argumenter for ikke give efter for kroppens forfald, når man er gammel.

Sær lyrik

En af de sære ting ved Katz’ lyrik er de pludselige, blitzagtige forekomster af en art kitsch, som sætningen her, man skal »Give livet et kys«, står der. Det er sidste linje i et længere digt og flået ud af sammenhængen, men der er dette mærkelige præg af en klovn med en tåre, der triller ned ad kinden.

Jeg tænker, at de små indsyninger af kitsch er med til at give Katz’ digte deres særpræg; de er måske også udtryk for et vist mod hos digteren?

Langt de fleste af digtene er immervæk gode. Hårdt og skarpt er dette: »En barnløs forældreløs/jeg fordøjer dårligt mit liv«; og trist er dette om en mand, der ikke går ind i den sene kærlighed: »Mumler:/Alt der ikke begynder/er godt«.

Tiden toner heftigt frem: »Tiden dukker op ved et hjørne (…) Dens skridt drøner/på fortovet./Den har stensko/på«.

LÆS OGSÅ

’Endnu ikke allerede’ er allerede gode, bæredygtige digte.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden