Da han ankom til Danmark for fire måneder siden, Tendai Frank Tagarira, skuttede han sig usikkert i den kolde sommerblæst, han kendte ikke denne del af verden, og end ikke hans nærmeste familie vidste overhovedet, at han havde forladt Afrika. Den forfatter, der i denne uge trådte frem og læste sine digte op for en tætpakket teatersal ved Århus Kommunes officielle modtagelse, var anderledes glad og afslappet.
LÆS ARTIKEL Forfulgt forfatter finder fred i Århus
Velkomsten var iscenesat som et litterært møde mellem ham og en række danske forfattere, der også medbragte tekster og digte, og Tendai Frank Tagarira kunne afsløre, at han allerede forinden havde haft så frugtbare samtaler med kollegerne, at han er blevet inspireret til at afprøve nogle af de litterære greb, han ser som europæiske. Skuldrene er faldet ned Desuden kunne kulturrådmand Marc Perrera Christensen i sin velkomsttale til Danmarks første forfulgte forfatter under den såkaldte fribyordning fortælle, at Tendai Frank Tagarira har slået sig så meget til ro med det nye liv uden daglige dødstrusler, at han har haft overskud til at tage gas på samtlige sine medkursister på det obligate sprogkursus:
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.






























