0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nonne med skiftende køn afprøver læserens realitetssans

César Aira fortæller om en forgiftet iskage og litteraturens ryggesløshed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tiderne Skifter
Foto: Tiderne Skifter

Snurrig. 65-årige César Aira tager ikke hensyn til læserens realitetssans.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Er det en slags autofiktion, når hovedpersonen i den argentinske forfatter César Airas roman hedder César Aira?

Men hvordan hænger det sammen med titlen ’Hvordan jeg blev nonne’? Og at fortællingens César Aira er en dreng på 6 år, der det meste af tiden trods drengenavnet er en pige? ’Hvordan jeg blev nonne’ er en roman, der efterlader læseren med hovedet summende af spørgsmål.

Spørgsmål til handlingen og til litteraturen. Hvad kan vi overhovedet fortælle ’troværdigt’ med vores skrøbelige og subjektive greb om en fluktuerende virkelighed? Hvad sker der, hvis forfatteren bare slipper sin fantasi løs som en kåd hundehvalp?

’Hvordan jeg blev nonne’ er tredje danske udgivelse efter ’Spøgelser’ og den mesterlige ’En episode i en landskabsmalers dagbog’.

Arias fortællinger er uforudsigelige, men ’Hvordan jeg var nonne’ er nærmest utilregnelig! Hver gang fortællingen etablerer et brohoved i det narrative, bliver det prompte detoneret. Alene det, at man aldrig ret længe ad gangen ved, hvilket køn jegfortælleren har, er fundamentalt desorienterende for indlevelsesevnen.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce