Snitten synes lige, alt går glimrende derhjemme, hvor han bor alene med sin mor, Kis. Han skal ikke dele hendes opmærksomhed med nogen. Før telefonen en dag ringer, og mor Kis begynder at opføre sig mistænkelig hemmelighedsfuldt med en eller anden mands stemme i røret.
Sådan er udgangspunktet for billedbogen med den klodsede titel ’Snitten & Kis – Frygt og bæven og en mand på strømpesokker’. Det er en skam, at filminstruktøren og skuespilleren Hella Joof har givet sin første bog nogensinde og den første i en serie om en dreng og hans mor et besværligt navn.
Den højtlæsningsegnede bog kunne bare have heddet ’Snitten’. Mere er ikke nødvendigt som introduktion til denne her lille snøvs, hvis dilemma i bogen fortælles med en ordentlig favnfuld varme og indsigt af Hella Joof.
Nuanceret følsomhed
Egentlig er det sært, at hun ikke har skrevet for børn før, for hun er god til det. Ligesom hun var ubetalelig i børne-tv, dengang hun og andre gjorde historierne om ’Far, mor og Blyp’ til klassikere for to årtier siden.
Smækcharmerende samspil redder dansk komedieHun inddrager kroppes udsagn og stemmers nuancerede følsomhed ubesværet i sin historie om Snitten og hans mor, og hun kan perspektivere, så børn er med, uden at der sniger sig en irriterende mislyd af velment korrigerende opdragelse ind i hendes sprog. Som da hun beskriver Snittens reaktion på, at mor har snakket i telefonen med nogen, der tydeligvis stjal hendes opmærksomhed, selv om hun ikke vil være ved det:
»Hun har åbenbart ikke tænkt sig at fortælle, hvem det var, der ringede, og nu begynder hun oven i købet at nynne, og hun ligner næsten en ung pige, bortset fra de grå hår lige over ørerne«, skumler Snitten.
Hvorefter han på Cato Thau-Jensens medfortællende illustration smider sig på maven på gulvet i et anfald af nævehamrende vrede og jalousi.
Ukunstige ordforklaringer
Både i den situation og i de efterfølgende er Hella Joofs ordrige tekst snakkesalig og indholdsrig. Da først Ole Madsen, som manden fra telefonen hedder, kommer på besøg hos Snitten og Kis, gør Hella Joof sig umage med at beskrive, hvordan kroppe mindst lige så godt som ord kan udtrykke følelser. Ole Madsen lægger armene om Kis ude i entreen, og mens Cato Thau-Jensen giver moderen blide lukkede øjenlåg, skriver Joof:
»Sådan står de helt stille og nyder det lidt. Uden et ord. Det er kroppene, der taler sammen, som kroppe jo sagtens kan, selv om de ikke taler så højt, at man kan høre det«.
Hella Joof hylder hulemanden med et højt hurraFå sætninger længere nede forklarer Hella Joof ukunstigt i sammenhængen, hvad ordet brødflov betyder. Længere fremme i historien om Snittens frygt for at miste sin mors udelte kærlighed fabulerer forfatteren lige så naturligt om blandt andet eventyret om Hans og Grethe. Akkompagneret af Thau-Jensens tegnede forestilling om to børns frygt og ensomhed i en skov, hvor træstammerne er djævelsk mørkerøde.
Forelskelse
Forelskelsens indtræden i Kis’ liv skaber utryghed i Snittens. Han er barn og ved slet ikke, hvad han skal stille op med det. Han kommer til at tænke på, hvad der var sket med ham, hvis ikke hans mor havde hentet ham på et børnehjem et sted, som er uvirkeligt langt væk i verden. Og sådan får Hella Joof uden at gøre for meget ud af det fortalt, at Snitten er adoptivbarn.
Radioshow kan fejre ti års fødselsdag på bølge af succesSnitten har lyst til at blive på sit værelse, indtil hans mor, »den røvbanan«, længes efter ham. Men noget andet i ham vil hellere være i rum med moderen, for han ved instinktivt, at hos hende er kærligheden. Og Hella Joof er ikke en børnebogsforfatter, der lader vreden vinde. Som hun skriver:
»Nu skal jeg fortælle dig noget, som jeg ved er rigtigt, selv om det slet ikke er det, der står i avisen: De gode hjertekræfter vinder altid i det lange løb. Hvor langt ved jeg ikke, men altid i det lange løb«.
Varme sætninger
Sådan nogle sætninger kan man fryde sig over at varmes ved, uanset om man er barn som Snitten eller en voksen, der læser længere liv ind i dem.
Bliver Ole Madsen og Snitten gode venner?
Selvfølgelig gør de det. Hella Joofs første bog om drengen, der ikke ville dele sin mor med nogen, er på den måde et ægte eventyr om kærligheden, der ikke behøver at blive skåret ud i skiver for at give flere andel i den. Den vokser simpelthen. Og det helt af sig selv.
fortsæt med at læse
