Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Selvportræt. Den italienske kunstmaler Tintoretto (1518-1594) blev, på grund af sin fantastiske energi, kaldt Il Furioso. Romanen handler om hans liv og hans yndlingsdatter.
Foto: Arkivfoto

Selvportræt. Den italienske kunstmaler Tintoretto (1518-1594) blev, på grund af sin fantastiske energi, kaldt Il Furioso. Romanen handler om hans liv og hans yndlingsdatter.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Tyk roman om gammel mands tanker er en kraftpræstation

Den venetianske kunstmaler Il Tintoretto ligger for døden i roman.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter 15 dage med feber har mørket opslugt maleren Tintorettos syn. Han kan ikke se, han kan ikke tale. Han ligger for døden i sit hus i Venedig omgivet af sin familie. Det, der er tilbage af den. Flere børn er døde. Et enkelt barnebarn også.

Den, han søger mest af alle, er der heller ikke. Hans datter Marietta er død før han, i hans arme. Marietta, også kaldet Tintoretta som en hyldest til den berømte far. Men hun skal dog komme til ham i hans sidste stund og med sin kolde hånd føre ham ud i havet, så han, der er vandskræk, omsider kan flyde af sted. Lykkelig, befriet og sammen med Marietta, der var hans mest elskede barn, hans bedste søn, som han siger.

Den tykke italienske roman er én lang indre monolog fra en døende mand med understregning af ordet lang. Til tider farer man vild i hans selvbebrejdelser, knarvorne humørsyge og dårlige samvittighed overfor børn og andre, som han ikke tog sig ordentlig af, besat som han var af sine malerier. Men så følger mere muntre beretninger om de gode stunder, han dog havde med børnene og med konen, den altid trofaste Faustina der trods en 27 års aldersforskel er hans altid villige støtte.

Det indre liv er omdrejningspunktet

Billeder og synsindtryk af Venedig dukker også frem af disen, en lille scene her, et kig ind der, en bid folkeliv og et blik over lagunen. En sarkastisk beskrivelse af de store og mægtige. En frygtelig beretning om pestens hærgen i den forbandede by. Men måske ikke så fyldestgørende som en Venedig beundrer havde håbet på. Det er Tintorettos indre liv, forfatteren har brugt sin energi på.

Jacobo Robusti (1518-1595) fik tilnavnet Tintoretto, den lille farver, fordi han både var lille af statur og søn af en garver. »Også jeg havde elsket farver«, siger han et sted, da han husker faderens garveri og sin egen lyst til at bryde ud og blive maler. Drømmen om at blive lærling hos Tizian bliver dog uopfyldt, den legendariske maler kan ikke lide ham, det kan de andre af byens malere heller ikke. Tintoretto er for egenrådig. Hans berømmelse kommer sent, hans fortrydelse er stor, men da han omsider bliver agtet, giver det ham ingen glæde.

Kærligheden til datteren

Som Tintoretto fremstilles i sin monolog, er han en gammel gnavpot. Kun i kærligheden til den datter, han får med en tysk kvinde, før ægteskabet med Faustina, lyser han rigtig op. Forholdet til Marietta bliver det vigtigste i hans liv, så tæt på grænsen af incest, at han må vige skrækslagen tilbage. Men også datteren, der som barn går klædt som en dreng og bliver hans malerlærling i lighed med de sønner, han senere får, er nærmest i symbiose med sin far. Ingen af dem kommer rigtig fri, selv da de på et tidspunkt bitterligt skilles.

Lige så ubehagelig jeg fandt nogle af scenerne med far og datter, hvor faderen nærmest hadefuldt holder datteren for sig selv men aldrig roser hendes billeder, lige så meget græd jeg over beskrivelsen af hendes sidste dage med den gamle far, der magtesløst må se hende svinde hen.

»Min by steg op af nattens tåge, dirrende, dansende og bølgende som sit eget spejlbillede, og i mørket der var ved at blive blåt, var den ikke mere virkelig end en drøm. Tidevandet bar os hele vejen hen til vores hus, og først da holdt det op med at stige. Jeg begravede hende samme dag«, fortæller Tintoretto om den sidste del af turen hjem fra Mantova, hvor han var næsten et år med en syge datter, væk fra sin by, som han ellers aldrig forlod.

'Tintorettos engel' er en bog fuld af en gammel mands tanker, vrede, trods og selvmodsigelser men også af kærlighed og øjeblikke, man som læser vender tilbage til. En kraftpræstation, der ind imellem desværre gjorde denne læser irriteret og gal på grund af hovedpersonens urimeligheder. Så man må jo konstatere, at Tintoretto med alle sine egomaniske særheder lever i denne romanskikkelse.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden