Hovederne triller, blodet ruller og døden er altid nær i Marguerite Yourcenars forfatterskab, i Danmark måske bedst husket for gennembrudsromanen ’Kejser Hadrians erindringer’. På første side af selvsamme roman bedyrer Hadrian, at »Der er ingen grund til at beskrive en aldrende mandskrop, som venter på at dø af vattersot«, hvorefter den døende kejser netop beskriver sine »opsvulmede ben« på den krop, lægen betragter som en »samling væsker, en trist blanding af lymfe og blod«, for endelig at indvie læserne i sine kejserlige fantasier om den forestående kvælningsdød. Kroppen er måske nok et hylster – men hvilket betagende hylster! Og hvilken kødelig, vital fortæller, åndsaristokraten Yourcenar også er.

Rejsedagbog fra en askeramt