Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Effektiv spændingsroman berører livet på bunden af samfundet

Agnete Friis mestrer spændingshåndværket i sin roman 'Blitz'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flugten til det gamle familiesommerhus for at få et nyt syn på fortiden, finde sig selv eller få et andet liv – det er opskriften i en del romaner om et menneske i krise.

Også i Agnete Friis’ roman ’Blitz’, men hendes hovedperson og jeg-fortæller, Ella, er nu også i mere konkret forstand på flugt, nemlig fra den kommune, hvor hun er bistandsklient.

Den alkoholiserede Ella er bange for, at sønnen Alex bliver taget fra hende. Nu flytter hun sammen med sønnen over i farmorens gamle sommerhus i Klitmøller og håber, at den nye kommune freder hende for en tid. Hun bliver altså en slags social nomade.

Agnete Friis har sammen med Lene Kaaberbøl skrevet krimiserien om Nina Berg, der har været en succes i mange lande, herunder USA.

Lovlig heftig billedbrug

Det er også en rigtig effektiv roman, Agnete Friis selv har skrevet med ’Blitz’. Om jeg er købt eller solgt, ved jeg nu ikke, men i hvert fald kan hun sit spændingshåndværk til punkt og prikke. Og hun kan også skrive om, hvordan det er at være en taber i det her samfund, og hvordan man manøvrerer, når man er ved at nå bunden.

Ella introducerer sig selv og sin søn sådan:

»Vi var en skrøbelig alliance, mig og Alex. En freak og en radmager 11-årig dreng. Vi var hinandens eneste familie, og selv om vi nu i elleve år havde boet i skiftende lejligheder mellem bistandsklienter og førtidspensionister og folk, der var bange for jordstråler eller havde el-allergi og vandrende muskelsmerter, stak vi ud som kussehår på en pornomodel. Jeg havde ingen venner af betydning«.

Billedbrugen kan som her være lovlig heftig, men det er Ellas tilværelse og fortid også. Hendes mor blev dræbt af hendes far, og hun er vokset op i skiftende plejefamilier og på børnehjem.

I sommerhuset i Klitmøller møder hun nysgerrige og venlige naboer, og mænd, behjælpelige med kontant sex. Men også nogle, der hanker op i hende, når de opdager, at hun rapser i Brugsen, eller tager sig af sønnen ved at lære ham at surfe og fiske. Og får sat hende i forbindelse med farmoren, der mener, at hendes far blev uskyldigt dømt. For der er visse ting, der ikke stemmer.

På stranden møder hun også Barbara, der viser sig at være kraftigt interesseret i Ella og Alex. Hvad Barbara har gang i, skal jeg ikke komme ind på, men hun kan både hypnotisere og uddele englestøv i form af små orange piller, mens et dæmonisk spil mellem de to kvinder bliver skrevet frem.

Skyr ikke melodramaet

Agnete Friis har indlagt nogle kapitler fra 1994, hvor forældrenes stemmer og dermed forhistorien rulles op, inden det hele kørte af sporet for den lille familie. Hvordan det hele hænger sammen, ved vi først til sidst, som det sig hør og bør i en spændingsroman, før det hele kulminerer og toner ud i en feel good-slutning for den forslåede Ella. Der godt nok undervejs har vist sig at kunne håndtere mere end det offentlige system.

Agnete Friis kan også en del. Ikke mindst tilrettelægge et plot. Hun skyr ikke melodramaet og skriver i det hele taget energisk til, og ikke uden en vis grum humor, når hun viser, hvordan man klarer sig, når man har vænnet sig til rollen som bistandsklient.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden