Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lars Just (arkiv)
Foto: Lars Just (arkiv)

Intriger. Aminatta Forna (f. 1964) havde i sin seneste roman på dansk også krigen som baggrund, borgerkrigen i Sierra Leone.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Umulig kærlighedshistorie giver ro

Forfatteren Aminatta Forna har forelsket sig i en kroatisk håndværker. Hvorfor ikke?

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den er næsten for tyk: Forsømt husmor hyrer ensom håndværker til ’lidt af hvert’ i en yndig ruin af et landsted. Hvordan vil det lige gå?

Svaret skal selvfølgelig ikke afsløres, men den britiske forfatter Aminatta Forna skriver på enhver læsers sværmerier om, hvad den lokale altmuligmand kan udrette med de bare næver, når først en kvinde med penge på lommen og et »tiltrækkende« ydre slipper de våde damebladsdrømme løs.

Duro, som den fingersnilde kroat hedder i romanen ’Altmuligmanden’, er tilmed belæst, sprogkyndig, beleven, en dreven kok med jagttegn, god til teenagere – og så har han altid en ren skjorte i beredskab, hvis nu Laura, som den midaldrende britiske tilflytter med de charmerende smilerynker hedder, byder på middag efter en hård dag med motorsav og hvidtekost.

Kærlighed i spøgelsesbyen

Og det gør hun selvfølgelig som del af den uformelle, venskabelige kontrakt, arbejdstager og -giver indgår på landet. Det rigtige, uforstilte land med vilde blomstermarker, søvnige landsbyer og en civilisation, der kun nødtvungent har forladt naturalieøkonomien. Og så er klicheen heller ikke tykkere. Aminatta Fornas personer har andre dagsordner end som så, og Kroatien er naturligvis ikke valgt udelukkende for sin skønne, frodige uberørthed, men også for det modsatte – den uskønne berørthed af krigen.

Laura har sine børn, Grace og Matthew, med på noget, der ligner sommerferie, men som viser sig at være et forretningskoncept under udvikling, og Duro stejler ved tanken om, at det ikke kun er ét, men mange landhuse han skal sætte i stand:

Blomstermarkerne ligger uopdyrkede hen, fordi folk stadig frygter landminer, men det behøver turisterne jo ikke at vide

»Folk med penge, de var så ivrige efter at få brugt, at de gennemsøgte hele Europa på udkig efter huse, ville komme her og bliver overvældet ved synet af vores smukke bjerge og floder, ville køre ind i en by som Gost og tro, at markerne rundt om byen altid havde været fulde af vilde blomster«.

Gost, bynavnets associationer til ghost er ikke tilfældig, for rundt om i skovene og under murenes kalkede lag spøger fortiden. Blomstermarkerne ligger uopdyrkede hen, fordi folk stadig frygter landminer, men det behøver turisterne jo ikke at vide, og den kærlighedshistorie, man tror er under opsejling, forgrener sig til tidligere tiders glimt af lykke og fortvivlende sorg.

Aminatta Forna beskriver sammenstødet mellem et hærget, gammelt Europa og et driftigt, nyrigt uden at være egentlig politisk. Hendes ærinde er klart den personlige fortælling, og det er hendes loyale og tålmodige registreringer af Duros ensomme strejfen i landskabet, der giver historien et helt særligt åndedrag.

Borgerkrigens efterveer

Romanens naturbeskrivelser, der hverken er plat patetiske eller dybt originale, forplanter sig ganske enkelt som en ro i læseren, en tryghed ved at jage i skovene med hundene og skarpskytten Duro som følgesvend. Også selv om skoven i Gost – som enhver anden eventyrskov – er både farlig og forbudt.

Der er meget, der skal trevles op fra fortiden – også for meget, som har Aminatta Forna følt sig forpligtet eller forført af en grundig research i den jugoslaviske borgerkrig og dens efterveer. Men forfatteren, der på dansk tidligere har fået udgivet ’Til minde om kærligheden’ (2012), er tilbage med endnu en kærlighedshistorie af de umulige og derfor i princippet smukke. Dem kan man vel aldrig få for mange af?

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden