Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Finn Ståle Felberg
Foto: Finn Ståle Felberg

Sømand. John Michelet fortæller med fin sans for tidsånd og historiske detaljer - forfatteren er desuden også selv sømand.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Norsk epos er nerverende og neurotisk langmodigt - og al tiden værd

Jon Michelet fortsætter sit epos om den norske skovmatros Halvor i krig og kærlighed.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da vi forlod den 19-årige norske krigssejler Halvor i første bind af ’Havets helt’, var han melodramatisk og krigsmæssigt skyllet i land i Island, endnu dansk, men besat af englændere. Her fik han lidt uforpligtende sex i brusekabinen, dog stadigvæk heftigt forelsket i irske – og som det skal vise sig her – meget katolske Muriel hjemme i Liverpool.

Her i andet bind, ’Skytten’, er Halvor letmatros i efteråret 1940 på verdens største tankskib, ’Iberia’. En flydende brandbombe fyldt op med den flyverbenzin, som er nødvendig for, at Storbritannien vinder slaget om England over for et overlegent Luftwaffe. Og vandet er jo fuldt af tyske ubåde, havets hajer og ulve.

Storbritannien kæmper helt alene med sit imperium som eneste allierede, lille Grækenland og så et lunkent og neutralt USA, som dog latent støtter den engelske side i verdenskrigen. Og støt står de nordiske sømænd på broen i en kold og krigerisk verden, hvor døden kommer fra neden med et periskop og en torpedo eller fra oven fra et fly og en bombe.

Enerverende og neurotisk

I ’Skytten’ fortsætter Jon Michelet sin meget langsomme historie om Halvor. Med hans egne ord i dagbogsform og så med en mere alvidende og overskuelig stemme. Nærmest dag for dag et halvt år rundt fra efteråret 1940 til foråret 1941. Det er med vilje, at læseren skal fragtes af sted med samme enerverende og neurotiske langmodighed som de nordiske sømænd på de mange konvojer, der givet var verdenskrigens vigtigste helte højt fra Nord.

Michelet har på sin tanker næsten lige så mange personer om bord, som Tolstoj har mennesker med i sin krig i ’Krig og fred’. Ikke kun fra de nordiske lande, men også fra Argentina, USA og sågar Tyskland. Eneste kvinde om bord er en dansker fra Nakskov, den gæve Fridy, der er gift med stewarden.

Michelet har indfanget tidsånd og historiske detaljer med en overmåde fin akkuratesse og meget små anakronismer

Men der sker også noget med Halvor. Han skyder faktisk et par tyske fly ned, og på landlov i Liverpool bliver han mere og mere glad for Muriel, der helt klart har en bigot salmebog mellem benene. Jamen, hun må slet ikke gå ud med en protestant som Halvor. Det skaber problemer og sammenstød, og har deres forhold overhovedet en chance midt i krigen og katolicismen?

Michelet har indfanget tidsånd og historiske detaljer med en overmåde fin akkuratesse og meget små anakronismer. Vi hører om en ganske ung Frank Sinatra og tidens swingpjatter i Brooklyn og omegn. Men også om de forfærdelige bombardementer over England og de strenge og skærpede tider i det tyskbesatte Norge.

Uden at udpensle verdenskrigens vældige dramaer med stor musik og mange farver er vi på en slow boat til både Øst og Vest, fuld af stille eksistenser og larmende originaler.

Kommer sendrægtigt frem

Finner skilt af en gammel borgerkrig, en mand mistænkt for mord og en række andre unge og modne mænd, som trøster sig i land med ludere og lommetyve, men på havet står støt på vagt, nok med angst og bæven, og alligevel med tungen og smøgen lige i munden, spejdende efter fjenden i tågen og i skyerne, bag bølgen eller i skjul på kysten.

Romanen er ikke for læsere til fart og tempo, stress og spænding. Alt tager sin tid, vi kommer sendrægtigt frem. På den ene eller anden måde.

Men jeg glæder mig i hvert fald til at høre mere om Halvor og Muriel og alle sømændene på verdens største tanker i verdens værste krig.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden