Den græske folkeafstemning søndag handler mindre om økonomi end om magt og demokrati, fastslog den økonomiske nobelpristager Joseph E. Stieglitz forleden i The Guardian.
Selv om baggrunden naturligvis først er en katastrofalt letsindig græsk økonomi og siden – ifølge økonomer verden over inklusive Christen Sørensen – en katastrofalt fejldoseret ’kur’ fra ’trojkaen’ af IMF, ECB og EU-kommissionen.
Højaktuel ferielæsning
Fem års økonomisk åreladning af befolkningen for at give blodstranfusion til kreditorerne, tyske og franske banker, har efterladt patienten nærmest som det pantsatte Danmark under ’den kullede greve’ eller Weimarrepublikken under krigsskadeserstatningernes åg og ydmygelse.
Folkeafstemningens alternativ er muligheden for i det mindste at genvinde egen værdighed og ansvar, om end via statsbankerot og inflation. Hvis Stieglitz var græker, ville han vælge det sidste, lod han forstå.
LÆS ANMELDELSE
Fænomenal flot debut indskriver sig i renæssancen for fransk krimiDilemmaets opbygning kan vi nu få et veloversat førstehåndsindtryk af på dansk: Den græske forfatter og venstrefløjsdebattør Petros Markaris’ kriminalroman ’Forfaldne lån’ er højaktuel ferielæsning.
Sideløbende opfordrer anonyme plakater og klistermærker Athens befolkning til ikke at betale af på deres banklån
Men også barsk, for her i første bind af Markaris’ ’krisetrilogi’, hans første udgivelse på dansk, står kriminalkommissær Kostas Haritos allerede i 2010 over for drastiske følger af krisen: En græsk og en udenlandsk bankdirektør, en kreditvurderingschef og en inkassochef bliver slet og ret halshugget!
Sideløbende opfordrer anonyme plakater og klistermærker Athens befolkning til ikke at betale af på deres banklån. Desuden har de nøje planlagte seriemord vist en gådefuld forbindelse med doping i idrættens verden.
»En dopet økonomi«
Titel og temaer er jo post til tiden, men provokerende post. For skønt fortælleren er den lovlydige kommissær selv, kan han ikke skjule sin forståelse for morderen. De myrdede finansfolk var mildest talt ikke guds bedste børn, hvorimod morder og medskyldige næsten ses som uskyldige ofre for omstændighederne.
Både opklaringsarbejdet og det politiske plot om »en dopet økonomi« har begrænset sandsynlighed, og persontegningen er grovskitser.
Men hvad denne ’krisekrimi’ savner i litterært mesterskab, vinder den i de for os så sjældne indblik i almindelige grækeres liv og tanker, på godt og ondt: Athens gader er så blokerede af demonstrationer, at Haritos dårligt kan nå frem til åstederne.
LÆS ANMELDELSE Hofkrimi er saftig, men uden bid
Ministeren tænker mest på at fedte for udlandet med et »terrorspor«, mens Haritos’ medarbejdere skumler over lønnedskæringer »som under juntaen«, og hans kone – ellers bogens sjoveste figur – går i chok, da hun ser en falleret genbo begå selvmord fra altanen overfor.
At pensionsalderen forhøjes – fra 55 til 60 år! – kan jo ikke ryste en nordeuropæer, men det hele skærper interessen for at forstå det græske skred fra forkælelse til fortvivlelse, som i næste kapitel vil berøre hele Europa.
fortsæt med at læse
Goddards trilogi-fortsættelse er hans dårligste værk
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.



























