Forfatteren. Petro Markaris spejler den græske krise i sine krimiromaner. Han er her fotograferet til en prisoverrækkelse i Tyskland i 2013. Foto: Candy Welz/AP
Foto: Candy Welz/AP

Forfatteren. Petro Markaris spejler den græske krise i sine krimiromaner. Han er her fotograferet til en prisoverrækkelse i Tyskland i 2013. Foto: Candy Welz/AP

Interview

Petro Markaris: Fremtidens voksne vil pege fingre ad deres forældre

Den kendte græske forfatter har udgivet tre krimiromaner under den økonomiske krise. Og han kan nå mange flere, før den er ovre.

Interview

Petros Markaris lyder fortvivlet. Efter mig vil han ikke lave flere interview om den græske finanskrise.

»Jeg gjorde en undtagelse med dig«, siger han generøst.

Han kunne sagtens ende med ikke at bestille andet, og i en alder af 78 og i egenskab af populær græsk forfatter og dramatiker vil han gerne selv kunne bestemme over sin tid. Han har givet snesevis, ja hundredvis af interviews, siden krisen begyndte i slutningen af 2009.

»En ung journalist sagde, da den første bog udkom i Grækenland: »En trilogi! Jamen, tror De virkelig, at krisen varer så længe, at De kan nå at udgive tre romaner om den?«. Og faktum er, at jeg også sagtens kunne nå en fjerde og endnu flere, for den her krise bliver langvarig. Det er illusorisk at forvente eller håbe, at denne krise er ovre om et år eller to. Ti år er mere realistisk«.

Det her er en virkelig hård tid, folk lider, i hvert fald en stor del af befolkningen. Men det får dem ikke til at kigge indad

Oprindelig var det Makaris’ kommentar til krisen at påbegynde thrillertrilogien om kommissær Haritos og hans forsøg på at opklare forbrydelser, der i et og alt spejler det økonomiske – og moralske – kaos, der omgiver ham og resten af det græske folk. Første bind, ’Forfaldne lån’, er lige udkommet på dansk.

Behovet for eftertanke

Jeg vil gerne høre Petros Markaris, om den menige græker ser sig selv anderledes i dag, om hans og hendes selvbillede har ændret sig i takt med, at virkeligheden er blevet en anden. Og Markaris har pligtskyldigt tænkt over det.

»Men det har det ikke«, insisterer han. »Og ved De hvorfor? Fordi grækerne aldrig kigger på sig selv, aldrig evaluerer sig selv. Det her er en virkelig hård tid, folk lider, i hvert fald en stor del af befolkningen. Men det får dem ikke til at kigge indad«.

»Hør nu her, jeg kan i hvert fald fortælle Dem følgende: Grækenland har igennem historien været et fattigt land, men forskellen fra begyndelsen af 80’erne til krisen, der begyndte i 2010, er enorm. I de 30 år blev Grækenland mere og mere velstående. Af alle de grunde, vi nu kender, gældssætning m.m. Når grækere i dag siger, at de er fattige, sammenligner de sig med deres forældres generation i 80’erne, men jeg er en gammel mand, og jeg kan huske langt tilbage, og intet i dag kan sammenlignes med dengang. Men vi er blevet vant til denne velstand, de unge er vokset op med den«.

»Eller«, siger han, »prøv at sammenligne med Grækenland efter borgerkrigen 1946-49! Landet var praktisk talt ødelagt, og folk udvandrede i massevis. Det var en særdeles vanskelig tid, og det begyndte først at lysne en lille smule i midt-60’erne«.

Men det er en veluddannet generation, vi har nu. Den kan noget

Er det fair at forlange af de unge, at de skal forholde sig til, at deres forfædres situation var endnu værre?

»Fair eller ikke fair, det er selvfølgelig ikke nemt for dem at sætte sig i deres bedsteforældres sted. I 2012, da krisen allerede var godt i gang, stod jeg ved et busstoppested og ventede. Ved siden af var en taxaholdeplads, og en herre på min alder, der stod og ventede sammen med mig, pegede derover og sagde: »Ingen tager taxa længere. Og der er færre bilkøer. Folk er holdt op med at tage bilen, fordi benzin koster for meget«. »Ja, det er hårde tider«, svarede jeg, mest for at konversere. »Synes De?«, sagde han. »Jeg voksede op i 40’erne, og der var stor nød. Jeg gik barfodet i skole, fordi jeg kun havde ét par sko, og det nyttede ikke at slide på dem«.

Fortidens tabu

Det er tavsheden, der er problemet, mener Petros Markaris. Det er den, der er elefanten i stuen, og den måde, man går på tåspidser rundt om et penibelt problem og lader som ingenting. For de unge er fædrenes og bedstefædrenes problemer meget akademiske.

Er det tabu?

»Der er mange lande, som går igennem en lang national historie uden nogensinde at drage konklusioner af det. Folk aner ikke, hvad der er sket. Det er nemmere at sige, at det ligger i fortiden, så lad os ikke tale mere om det. Jeg mener, hvorfor knuse vore børns hjerter ved at fortælle om det? Historien om vores fortid er bare den historie, ingen har lyst til at høre«.

»Vore børnebørn kommer til at leve i et stærkt gældstynget og gældsplaget land, og på et tidspunkt vil de pege på deres fædre og sige: Hvad var det, I gjorde imod os?«

Tror De ikke, at de vil pege deres fingre ad Tyskland og EU i stedet?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, folk i dag gør, men dem, der er unge i dag, vil rejse til Tyskland for at finde et job, fordi seks ud af ti ikke kan finde job her i Grækenland. Det er for nemt at sige, at Tyskland er årsagen til vore lidelser, at det er deres skyld, det hele. Selvfølgelig … hvis man lever i et land, hvor alle medier konstant taler negativt om finansminister Schäuble og kansler Merkel, så påvirker det tankegangen. Men det er en veluddannet generation, vi har nu. Den kan noget. Den har jo gået på universitetet og kigger desperat efter arbejde i Canada, Singapore, alle vegne, inklusive Tyskland«.

Tyskland efter krigen havde en Stunde Null, kaldte de det. Kan man ikke genopbygge et helt nyt Grækenland på ruinerne af det gamle, på Ground Zero-måden?

»Det er sandt, det De siger om Tyskland. Men tyskerne forstod, hvor de hørte hjemme i historien, og de tog den menneskelige katastrofe på sig, som de påførte Europa. De gik det hele igennem og stillede de relevante spørgsmål til deres egen historie«.

Min største fordel er, at jeg ikke er født græsk. Det er mit privilegium at betragte landet uden nogen følelsesmæssig berøring

Petros Markaris er født og opvokset i Istanbul. Han er uddannet i Wien og bosatte sig først i sine forældres hjemland i midten af 60’erne.

»Jeg var faktisk overrasket over at se, hvor venlige og åbne grækerne var over for tyskerne, børnene af dem, der havde besat landet i hele Anden Verdenskrig. Deres eksbesættere. Det var briterne og amerikanerne, grækerne elskede at hade, de allierede. Jeg fattede det faktisk ikke. Men nu ved jeg hvorfor. Det er på grund af borgerkrigen. Den forbitrelse, jeg har oplevet i Grækenland, skyldes i højeste grad arven fra borgerkrigen, endnu mere end Anden Verdenskrig. Det er et had mellem grækere«.

Skyd budbringeren

Til en vis grad undskylder Petros Markaris de menige grækere, fordi de var komplet uforberedte, da krisen begyndte, og dermed modsætningsforholdet til resten af Europa. De anede ikke, hvad der havde ramt dem, for deres politikere havde nærmest sat en ære i ikke at fortælle dem noget. Ingen vil risikere at være den budbringer af dårligt nyt, som bliver skudt, rent billedligt. Eller ikke genvalgt.

Hvordan kan man overhovedet holde ud at beskæftige sig med politik, hvis der ingen positioner findes, der er værd at forsvare?

»Det er den fordømte generation, jeg er en del af, hr. Bo. Vi voksede op med politik, men også med den tankegang, at det nærmest var kriminelt at tale om Grækenland som nation. Vi lavede kæmpemæssige bommerter. Nogle af os lærte af den lektie. Jeg gjorde«.

»Min største fordel er, at jeg ikke er født græsk. Det er mit privilegium at betragte landet uden nogen følelsesmæssig berøring«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Arh …, indvender jeg skeptisk.

»Jovist er jeg følelsesmæssigt involveret«, erkender han beredvilligt. »Det er jeg«.

Og han sukker. Med den der særlige fornemmelse for det tragisk uafvendelige, som grækere nu engang har fået i arv. Så langt tilbage i historien, at den ikke er en hvid elefant i rummet, måske også så medfødt, at den har udviklet sig til et trauma, hvor der sukkes, mere end der handles.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce