Mikkel Thykier er den anonyme digter, der ikke længere er anonym og stort set ikke længere digter. I 1997 debuterede han i en alder af bare 20 år med den utrolige og nu om dage uopdrivelige ’Skyggerne er kun flygtige’ (hvis nogen har et eksemplar, de vil af med, så send mig en sms på tlf. 25213022) .
Efter et par efterfølgende udgivelser hørte man i flere år, i start-/midt-00’erne, ikke en lyd fra ham, Thykier var som forsvundet, gået i ét med sin anonymitet, indtil han pludselig genopstod, som et spøgelse, med intet mindre end 4 bøger – i eget navn! – i 2009, hvorefter der er fulgt en lind strøm af værker, for det meste essays, som bare – sådan virker det – har ligget klar i skrivebordsskuffen og ventet på at komme ud.
I sig selv er der altså ikke noget bemærkelsesværdigt ved, at forlaget Antipyrine nu har udgivet en ny bog af Thykier, med titlen ’Fanculo Crepa – Essays, poesi’ (på dansk betyder titlen cirka: Op i røven og dø). Men det er der så alligevel i allerhøjeste grad.
Ikke så meget fordi der for første gang i lang tid nu er nye digte fra Thykiers hånd (de er sådan på det jævne), men fordi bogens refleksioner over maskulinitet og seksualitet rummer et kontroversielt opgør med kollega og tidligere forfatterskolerektor Niels Frank, der bedst kan betegnes som en slags fadermord, og som det er meget svært at forholde sig til som anmelder. Så er det sagt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
