Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

'Hvor fire veje mødes' skildrer på flot vis en families hemmelighed gennem generationer

Et slidt emne fortalt i fornem form.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En slægtshistorie gennem tre generationer i en nordfinsk landsby, det lyder tungt. Men romandebutanten Tommi Kinnunen får stoffet til at lette gennem et originalt greb. Huller, kæmpemæssige huller.

Kapitelnumrene antyder metoden. Det første har betegnelsen 1895, det næste 1904, det tredje 1925. Et nyt afsnit begynder med 1911. Sådan fortsætter det, med voldsomme hop frem og tilbage. Hvad der er ind imellem, er det op til læseren at fylde på. Frem står et tydelig tegnet stykke kvindehistorie i tre generationer – med en mand som fortællingens kulmination og smertepunkt, både for sig selv og kvinderne.

Onni er skabsbøsse. Sådan et skab er nærmest dirkefrit i et samfund som denne finske provins

Slægtens ældste, Maria, er jordemoder, alene med en datter, apotekeren er far til, men aldrig vedkender sig. Hun er stærk, og også tyran for de nærmeste. Folk råber horeunge efter datteren Lahja, der mener, det må betyde, at man er noget særligt.

Historien gentager sig, Lahja får selv et barn uden for ægteskab, men modsat sin mor vil hun »passes på« og gifter sig derfor med Onni, veteran fra krigen, der bliver bogens omdrejningspunkt. Han bliver far til Lahjas andet og tredje barn, men gemmer på en hemmelighed, som fortælleformen med de store overspring er god til at både antyde og holde tilbage. Onni er skabsbøsse. Sådan et skab er nærmest dirkefrit i et samfund som denne finske provins.

FRA ARKIVET

Det er Kinnunens kup at lade manden komme til syne gennem kvindernes øjne. Han er den fuldkomne far, omsorgsfuld og kærlig. Han tilfredsstiller strålende alle en families mange krav, undtagen lige konens.

Kinnunen overholder sine spilleregler til punkt og prikke. Aldrig kommer der en opsummering af, hvad der er sket i de mange år mellem de spredte nedslag. Et sygt barn reagerer underligt på lægens undersøgelse. Hvad der er galt med pigen, dæmrer først for os, da det i et kapitel mange år senere hedder, at familien hører fra hende på blindeskolen i Helsinki.

Den begavede finske fortæller har fundet en form, der passer så fint til sit stof, at man bliver suget ind i det

Først sent kommer vi indendørs i Onnis bevidsthed, med hjerteskærende beskrivelser af, hvordan det er »at længes efter noget, man ikke må ønske sig«, eller hvad der er sværest at leve med, »selvhadet eller forsøget på at lade være med at hade sig selv«.

Den magtesløse hustru finder en samling breve i det hemmeligste aflukke i familiens sommerhus. Hvad det fører til af ulykker, bliver først helt klart i næste slægtled, da Lahja omsider er kradset af, og hendes svigerdatter gør et nyt brevfund på et loftsværelse. Som hun brænder. Nu omsider kan man forstå det ellers ubegribelige kapitel, der indleder bogen. Ringen er sluttet.

Fortrængninger i familien er mildest talt ikke noget nyt emne, og da slet ikke i nordisk litteratur, som har en af sine spidskompetencer her. Den begavede finske fortæller har fundet en form, der passer så fint til sit stof, at man bliver suget ind i det, som havde man aldrig hørt om sådan en familie før.

Hør Politikens bedste kritikere og journalister vende tidens vigtige bøger, debatter og tendenser i vores nye ugentlige litteraturpodcast med Jes Stein Pedersen. Bogfolk kan høres som podcast i bl.a. iTunes, på politiken.dk/podcastog i Politikens nye app 'Politiken Podcast', som kan hentes i app store.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden