Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bestseller. Håkan Nesser, der er født på en gård i Sverige i 1950, bor i dag i England. Nu har han skrevet en ny bog med en medforfatter, Paula Polanski, der tilsyneladende er et pseudonym for en tysk forfatter.
Foto: Lena Koller

Bestseller. Håkan Nesser, der er født på en gård i Sverige i 1950, bor i dag i England. Nu har han skrevet en ny bog med en medforfatter, Paula Polanski, der tilsyneladende er et pseudonym for en tysk forfatter.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Nesser-roman rummer uimodståelig uforudsigelighed og lavmælt melankoli

Håkan Nessers roman ’Straf’ er en meget fin og ret avanceret sag.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ordene kommer ikke gratis til én, navnlig når man har passeret de 60, når man har udgivet en bog om året i umindelige tider, og når man ikke bryder sig om at gentage sig selv«.

Sådan lyder det fra hovedpersonen, forfatteren Max Schmeling, tidligt i Håkan Nessers nye bog, ’Straf’, men der er ingen grund til at antage, at udsagnet også handler om den 65-årige forfatter selv. Som med alle andre af Nessers bøger virker det, som om forfatteren har en misundelsesværdig let adgang til ordene. For at sige det ligeud: Han skriver røven ud af bukserne på de fleste andre, og det er mindst halvdelen af fornøjelsen. Heldigvis er Nessers oversætter, Jan Mølgaard, fuldt ud i stand til at forløse den gode svensker på fornemt dansk.

Til gengæld kan man godt diskutere, om det giver mening stadig at kalde Nesser for krimiforfatter. De sidste mange bøger fra den produktive forfatter, også denne nye, er langt fra de traditionelle krimiuniverser, som Nesser tidligere har befundet sig i med Barbarotti-bøgerne og krimiserien om Van Veeteren. Her er ingen forbrydelser, der skal opklares af fordrukne politifolk eller dygtige journalistkvinder, og her er ingen faste kontrakter med læseren om, hvad der skal ske.

I stedet leverer Nesser gådefuld, lavmælt spænding med mærkelige menneskeskæbner, der krydser hinandens spor, mens han smider de store eksistentielle spørgsmål om skyld, skam og fortrydelse let ud over det hele som en naturlig del af historien.

Og for at gøre den gådefulde historie ekstra mystisk har Håkan Nesser denne gang en medforfatter, Paula Polanski, der tilsyneladende er et pseudonym for en tysk forfatter – men hvordan hun er blandet ind i bogen, skal man til vejs ende for at få styr på. Det er raffineret og uforudsigeligt udført.

Lille, tætpakket sag

Historien i ’Straf’ – der er en lille, tætpakket sag – er umiddelbart enkel: Forfatteren Max Schmeling får et brev fra sin skolekammerat Tibor Schittkowski, som han ikke har set i mere end 40 år. Tibor mener, at Max skylder ham en tjeneste, fordi Tibor reddede Max’ liv, da de var børn.

Tibor er døende og har nu brug for Max’ hjælp, men hvad hjælpen går ud på, står først klart langt senere. Til en begyndelse får Max en bizar redegørelse for Tibors liv, der indbefatter en ukendt datter og et mord. Herfra er der ingen vej tilbage for Max: Taknemmelighedsgælden skal betales tilbage, og den er langtfra gratis.

Selv om ’Straf’ ikke er den allerstørste Nesser-roman, er historien om Max Schmeling en meget fin, ret avanceret sag, og som altid med Nesser ligger der en melankolsk, søgende tone under det hele: Hvordan blev livet, som det blev, og hvad skal vi egentlig bruge det til?

Som altid med Nesser ligger der en melankolsk, søgende tone under det hele: Hvordan blev livet, som det blev, og hvad skal vi egentlig bruge det til?

Eller som Schmeling formulerer det undervejs: »Der er så meget, Max Schmeling gerne ville slette. Det konstaterer han, da han en formiddag sidder ved sit skrivebord og ser ud mod den første rigtige efterårsregn og husene på den anden side af gaden, som knap kan skelnes. Blade, som falder, og mennesker, som skynder sig inden døre. Det er overvældende dystert. Man får lyst til at slette hele verden. Slette den sammen med sine forkerte afgørelser og sine svigt, tænker han. Disse slappe fejltagelser. Han har vandret på Jorden i mere end 60 år – hvor mange dage og timer fortjener egentlig at blive bevaret? Hvor meget ville han tage med i bagagen til en øde ø – eller til evigheden, eller hvor man nu ville begive sig hen?«.

Forhåbentlig fortsætter Nesser med sin litterære søgen efter svar – uden at finde det. For som han har sagt: Hvis han en dag finder svaret på, hvad man egentlig skal med dette uregerlige liv, så dør han. »Og hvis jeg finder svaret, så er jeg i hvert fald klar til at stoppe som forfatter«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden