Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nordic. Ane Riel vælger at erklære sin hovedperson, Liv, for officielt død, så hun kan droppe skolen og stjæle.
Foto: PR

Nordic. Ane Riel vælger at erklære sin hovedperson, Liv, for officielt død, så hun kan droppe skolen og stjæle.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ane Riels mystiske skrivestil lader personerne udvikle sig sindssygt, uhyggeligt og farligt

I romanen 'Harpiks' erklæres pigen Liv for død, så hun kan slippe for skolen.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Liv er en overmåde rask, rørlig, ja, livlig drengepige. Hun må siges at være et naturbarn opvokset fjernt fra verdens vrimmel yderst på øen kaldet Hovedet. Sammen med far og mor.

Far er en fanatisk samler af alskens brik og brak, ruskomsnusk og ragelse, der fylder op overalt. En gang snedker, men nu mestendels egnens juletræssælger samt hele øens særling med en storebror i Langtbortistan, som jævnligt sender penge.

LÆS ANMELDELSE

Mor var en gang en yndig Maria, som kom i huset og scorede sønnen med sin svigermors modvilje som morgengave. Nu er hun blevet større og større, enorm efter at have født Liv og hendes tvillingebror, Carl, der desværre døde spæd under mystiske omstændigheder.

Men ellers synes alt okay for Liv, som elsker sin bamse og sin bog om Robin Hood og i øvrigt har lært af sin far at stjæle her og der i tomme sommerhuse og fyldte villaer.

Skal den skarpsindige anmelder partout sammenligne Ane Riel med nogle kolleger, må det være med svenske Karin Alvtegen og norske Karin Fossum

Så erklæres Liv faktisk for død. Ikke som sin døde bror, hendes usynlige ven, men officielt. Hun druknede antageligt ude på havet. Så kan hun jo ikke komme i skole, vel?

Hun bor derfor skjult i en container. Og fjerner sig kun natligt fra familien, der bliver mere og mere indelukket og skingrende klaustrofobisk.

Samtidig ankommer en fraskilt gymnasielærer Roald til kroen, som han har overtaget efter sin tante. Han aner ugler i mosen, da nogen synes at gå på rov i hans spisekammer og køleskab. I denne dæmoniske provins, hvor kun få er frygteligt lykkelige, og kernefamilien har lig i kælderen, nogle gange som mord i familien.

Morbid og mystisk skrivestil

’Harpiks’ er Ane Riels anden roman. Og helt fra begyndelsen lever den op til de forventninger, der lå i hendes debutkrimi, ’Slagteren i Liseleje’.

Her viste hun et særligt kringlet talent for at skildre og skitsere skæve eksistenser på vrangen af fiskerlejet, sommerlandet, som det tager sig ud om vinteren, og strandhotellet er lukket.

Ane Riel forlader sjældent sine personer før på sidste side

Hun betjener sig af en art morbid og mystisk skrivestil med et logisk ræsonnement, men tåget årsagskæde. Forfatteren smider elegant og intrigant tilfældigheder i tekstens tragt som løsrevne, tilrettelagte montager, der siden samles fermt til sidst i tudens udløb, historiens sidste punktum med en koket og kovendende pointe.

Ane Riel forlader sjældent sine personer før på sidste side og er smukt solidarisk med dem, selv når de som her i ’Harpiks’ udvikler sig mere og mere sindssygt, uhyggeligt og farligt.

Harpiks kender vi som rav og retsina, fluens fængsel for millioner af år siden, den græske hvidvin med den terpentin-træede smag. Men en tredje brug af træers saft ligger i bogens titel.

LÆS ANMELDELE

Skal den skarpsindige anmelder partout sammenligne Ane Riel med nogle kolleger, må det være med svenske Karin Alvtegen og norske Karin Fossum.

Forfattere, som skriver på et særegent og sælsomt skandinavisk sæt. Som vitterligt og velskrivende lever op til det tyndslidte, fortærskede begreb Nordic Noir.

Krimier, hvor Norden er andet end velfærd, mørke mere end nat, naturen mere grusom end god og mennesket i bund og grund mest ene og alene.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden