Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Plotmager. Susanne Stauns nyeste er tankevækkende.
Foto: Uffe Frandsen

Plotmager. Susanne Stauns nyeste er tankevækkende.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Krøllet plotmager giver kollegerne baghjul

Susanne Stauns 'Døderummet' er ekstremt underholdende og velskrevet.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ung kvinde findes myrdet på mest modbydelige vis. Hun er blevet dræbt af utallige knivstik, men der er intet blod på findestedet.

På ofrets hals finder retsmedicineren Maria Krause nogle særlige røde mærker, som fanger hendes interesse.

Og mordet viser sig ved nærmere efterforskning ikke at være enkeltstående, hvorfor det er nærliggende at antage, at der er tale om en seriemorder.

Tilmed en vanvittig udspekuleret en af slagsen, som er fræk som en slagterhund og særdeles ferm til at skjule sine spor.

En unik stemme
Ovenstående kortfattede referat minder om så mange andre krimier med en retsmedicinsk hovedperson, ingen nævnt ingen glemt. Men det er den ikke.

For Susanne Staun er noget så sjældent som en virkelig original krimiforfatter med en unik stemme og et persongalleri, der mildest talt er til en side, hvorfor hendes fiktioner stritter og skratter.

LÆS OGSÅ

Godt nok arbejder hun inden for en genre, der har nogle forholdsvis rigide strukturelle konventioner, men det forhindrer hende sandelig ikke i at afvige fra normalmeteren på området.

Seriemorderens dagbogsnotater
Eksempelvis er hendes hovedperson i denne roman seriøst psykologisk forstyrret.

Hun lider af vrangforestillinger og har dertil en meget avanceret seksuel præference, der på et tidspunkt får afgørende betydning for handlingen.

Og hendes seriemorder, hvis dagbogsnotater udgør et selvstændigt og parallelt forløb i fortællingen, er en tand mere karakterafvigende end de fleste andre psykopater, ligesom hendes kolleger og omgangskreds stort set alle har deres særheder.

LÆS ARTIKEL

Så hele universet er bestrålet med et grotesk skrålys, der på sæt og vis burde have negativ indflydelse på tekstens generelle sandsynlighedsniveau, men faktisk ikke har det.

Fremragende fortæller
Hvilket helt overordnet skyldes tre forhold.

For det første er Susanne Stauns evner som plotmager store; i hendes krøllede hjernes irgange undfanges komplekse – og gennemresearchede – årsagssammenhænge, man fascineres af at udforske.

For det andet er hun en fremragende fortæller, der distribuerer sine ingredienser med sikker hånd og tungen lige i munden.

Og for det tredje skriver hun røven ud af bukserne på de fleste af sine kolleger.

Hun er i reglen bedre end god og aldrig kedelig

Hun er uendelig præcis i sin omgang med retsmedicinsk fagterminologi, kan skrive mundret dialog og er ikke mindst hamrende morsom på en kulsort og afvæbnende måde.

Og derfor æder man det hele med krog, madding og flåd.

Bedre end god

På trods af hovedpersonens noget aparte indre liv, som vi får et detaljeret kendskab til i løbet af romanen, lykkes det Susanne Staun at få hende til at fremstå som et menneske, der ikke blot er en undskyldning for barbariske forbrydelser og perverterede optrin.

Man får ligefrem sympati for hende, selv om hun er ikke så lidt af en mundfuld at forstå.

Men hellere det end de sædvanlige pastaspisende papfigurer, hvis eksistentielle kriser er opblæste trivialiteter og dagligdags skærmydsler.

Maria Krause har betydeligt mere format og så afgjort noget på spil. Hun er skæv og skrammet, forsker og fantast, superhelt og selvbedrager. Sine steder bliver det lidt for meget. Hvor skal vi ikke afsløre her, fordi det ville være at sige for meget. Men det forhindrer ikke ’Døderummet’ i at være suveræn og tankevækkende underholdning med et ambitionsniveau over det normale.

Klart blandt forfatterskabets bedste, hvilket i Susanne Stauns tilfælde siger ikke så lidt. Thi hun er i reglen bedre end god og aldrig kedelig.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden