Det var på et hængende hår, hun slap fra sine eskapader med livet i behold, den ikke helt almindelige retsmediciner Sara Krause, som vi første gang mødte i den suverænt spændende ’Døderummet’ sidste år. Nu har hun slikket sårene, men er stadig lige egensindig, utilpasset, moderat til svært karakterafvigende og plaget af diverse tvangstanker. Og det er godt, hun er det, hendes antisociale sindelag og bizarre verdenssyn til trods. Eller rettere på grund af hendes aparte personlighed er det så fedt, hun atter er på spil i fiktionens verden.
For hun er en kærkommen modsætning til alle de metervareheltinder, vi bliver præsenteret for i den åbenbart aldrig standsende bølge af krimier om job kontra blowjob, moderskab og management samt intimsfære og intriger, kort sagt: Det vi kalder for den moderne skandinaviske mainstream-krimi, hvor puderne er blomstrede og lykken en irish coffee og en god nats søvn. Mari Krause har vrangforestillinger, der kommer på tværs af sagerne.
