Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

NORDMAND. Forfatteren Jan Kjærstad kalder sin hovedperson Norman. Det kan vist kun en nordmand finde på.
Foto: Ditte Valente

NORDMAND. Forfatteren Jan Kjærstad kalder sin hovedperson Norman. Det kan vist kun en nordmand finde på.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Norsk stjerneforfatter forfalder til klichéerne i ny roman

Jan Kjærstad forsøger at fremskrive en konflikt mellem at læse og at leve. Hovedpersonen får kvalme og anmelderen angst.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man skal nok være nordmand for at finde på at kalde et særligt område af hjernen for Normans område.

Også selv om den aktuelle nordmand med et lille tvist hedder Norman, John Richard.

Jan Kjærstads nye romanhelt er et norsk over- eller undtagelsesmenneske med en særlig sans for litteratur. Sansen sidder i det område af hjernen, supracortex, der i al fremtid og helt ud til homo futurus vil bære Normans navn.

LÆS OGSÅ

Spørg bare dr. Lumholtz fra Det Internationale Universitet i Guangzhou, fakultetet for kognitiv palæontologi.

John Richard Norman er en genial forlagsredaktør eller med andre ord læser. Han er vokset op i Oslos fineste gade med chokoladefabrikken Freia i den ene ende og sejldugsfabrikken Christiania i den anden.

Her har vi endnu en forklaring på Normans evner: Han ved altid, hvornår en bog vil få vind i sejlene, og hvornår den er ’ren chokolade’.

Man skal nok være Jan Kjærstad for at tro på, at sådan en gang chokolade og hjernemasse kan skrives hjem og komme i havn som roman. Det kan det heller ikke, chokoladen synker og Normans hjerne runger hult.

Alligevel er romanen spændende nok, ja anfægtende, rørende, men det skyldes måske netop graden af mislykkethed. ’Normans område’ er, som jeg læser bogen, et fortvivlet forsøg på at redde en nordmand, der f.eks. kunne hedde Kjærstad, fra lede ved litteratur. Det er faktisk livet om at gøre.

Trækker på hele verdenslitteraturen
Romanen er på titelbladet 'Tilegnet alle læsere', og hovedpersonen lever jo af at læse. Men i en alder af godt halvtreds bliver han ramt af en fysisk skavank: Han får kvalme og opkast af at læse. I et forsøg på at komme til sig selv igen tager han orlov og flytter ud på en skærgårdsø.

Her møder han en fascinerende svensk kvinde med det litterære navn Ingrid Kyrklund, og med hende oplever han noget, der er dejligt »hinsides enhver beskrivelse«.

Ingrid unddrager sig ordene, hvad Norman forklarer med de ord, der nu engang er forfatterens værktøj og skæbne.

Kjærstad forsøger at skrive en storslået litterær konflikt op mellem liv og læsning:

Det runger bare hult, og har man først hørt hulheden, så breder uhyggen sig, alt mens den eksistentielle nysgerrighed skærpes

»Hun sov igen. Jeg lå helt tæt på og lyttede til hendes vejrtrækning, som var mit øre et stetoskop. Byggede der sig ikke noget op, som lignede raseri? Jeg lå og afskyede mit slid med bøger og litteratur, hele min paniske jagt på sejl – mor havde ret: Det var jagen efter vind«.

Hvem kan sejle foruden vind? Kjærstad er en mand af mægtige metaforer, bibelstærk som ind i helvede, belæst endnu værre. Det tillader ham, også i 'Normans område', at trække på stort set hele verdenslitteraturen.

Men når det så kommer til at beskrive det vigtigste af alt, så prøver han at sige med mange ord ... at det har han ingen ord for. Hvad jeg kan skrive under på, for han forfalder til frygtelige klicheer.

Lede ved litteratur

Romanen sprudler af lærdom, vid og humor, det er jo Kjærstad, der skriver, men den sitrer også af en angst, en kvalme, en fornemmelse af afgrundens rand: ordenes meningsløshed. Eller bare længslen efter det ordløse, som er en længsel, der sidder et sted dybt inde i mange af de største ordkunstnere: Åh, at slippe for sproget.

Den nemme version af problemstillingen er den, hvor man bare lader det handle om dårlig litteratur: Den vil alle og enhver jo gerne undgå, også John Richard Norman, som mærkeligt nok har medbragt manuskripter til øen.

Han læser et manus med en tidstypisk incesthistorie, får sin kvalme og tænker:

»Var det ikke, som om nogen havde anbragt en skruetvinge rundt om mit hoved, forsøgte at gøre det mindre?«.

Samme tvang risikerer Kjærstads læser at føle, når incestklicheen skiftes ud med hjerneklicheen, som er lige så tidstypisk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Men følelsen tjener måske et formål, for den peger på noget værre end lede ved dårlig litteratur, nemlig som nævnt: lede ved litteratur i det hele taget. Og anser man litteraturen for at være livet, så er leden uhyggelig.

Her har vi den svære version af problemstillingen. Kjærstads Norman forsøger ganske vist at besværge eller synge problemstillingen væk med strofer som:

»Gullivers rejser lærte mig virkelig en lektie: At læse er ikke en flugt ind i noget, der ikke findes, men en vandring ind i noget, der ikke fandtes, men som findes bagefter«.

Det runger bare hult, og har man først hørt hulheden, så breder uhyggen sig, alt mens den eksistentielle nysgerrighed skærpes.

Det er derfor, Jan Kjærstads hyldest til læsning er bedre, end han måske selv tror.

Lidt ligesom Wagners musik: Den er faktisk bedre, end den lyder.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden