Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debutant. Olga Grjasnowe, der i dag bor i Berlin og skriver på tysk, har som sin hovedperson selv russisk-jødiske rødder og er også flygtet fra Kaukassus.
Foto: Rene Fietzek

Debutant. Olga Grjasnowe, der i dag bor i Berlin og skriver på tysk, har som sin hovedperson selv russisk-jødiske rødder og er også flygtet fra Kaukassus.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Ny roman: Mennesket er en, der elsker at så splid

Sorg møder humor i debutroman om den svære identitet.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved læsningen af Olga Grjasnowas debutroman, 'Russeren er en, der elsker birketræer', er man nødt til at abstrahere fra (og se igennem fingre med), at forlaget fortæller læseren om en vigtig tragisk begivenhed allerede på bogens bagside.

Det er meget frustrerende og irriterende, eftersom den først indtræffer på side 113. Fortælleren er ligesom forfatteren af russisk-jødisk herkomst og flygtet fra Kaukasus efter blodige etniske sammenstød. Hun kastes af omtalte begivenhed ud i en krise, vi følger resten af bogen.

Vil af med sin ungdom Olga Grjasnowa er født i Baku, Aserbajdsjan, i 1984, litteraturuddannet og nu bosat i Berlin. Hun skriver på tysk, er i gang med roman nummer to og og kan sit håndværk. ’Russeren er en der elsker birketræer’ er dog mest bemærkelsesværdig på grund af de personlige erfaringer, den formulerer og dermed formidler.

Bogens vellykkede titel indfanger alle de kitschede kulturelle fordomme og forventninger, vi møder hinanden med. Nogle er mere uskyldige end andre, og hvor går grænsen? Fortælleren, den unge kvindelige immigrant/flygtning Masja med de veluddannede, men nu malplacerede sovjetisk-jødiske forældre, er havnet i Tyskland.

LÆS OGSÅ

Det er der også historiske grunde til - Tyskland har følt sig moralsk forpligtet til at modtage alt, hvad der kunne krybe og gå af sovjetiske jøder.

Masja er exceptionelt sprogbegavet og en højt kvalificeret tolk - »bedre til tysk end nogen af de ruslandstyskere, han hidtil havde mødt hos kommunen«, som en ældre tysk mand komplimenterer hende. Hun studerer som en automat, læser aften efter aften på adskillige sprog. »Jeg forsøgte at fylde tomheden med gloser«.

Masja vil med sin ungdom, sin intelligens, sin energi og sin rodløshed overskride de snævre grænser og identiteter, mange af især hendes forældres generation klamrer sig til - men som hun har set de katastrofale følger af.

Mørkt kapitel
Her er det på sin plads med en lille historisk erindring om den barbariske, gensidige etniske udrensning mellem aserbajdsjanere og armeniere over enklaven Nagorno-Karabakh i 1988-90.

Den tragedie og det traume er druknet lidt i Sovjetunionens monumentale kollaps kort efter.



Men Masja er dybt mærket af barbariet, som hun oplevede som lille pige, og i 'Russeren er en, der elsker birketræer' følger vi hendes næsten demonstrative venskaber med muslimske unge mænd og hendes rejse til Israel for at undersøge sin jødiske identitet, som hun er loyal over for, men ikke vil lade sit liv styre af.

Hun vil hverken være maskot - eller 'jødebamse', som det hedder - for europæiske palæstinenserhadere eller skydeskive for Israelhadere. Men i Israel føler hun sig mildt sagt heller ikke hjemme.

Værd at læse

Identiteten sættes virkelig på spidsen i skikkelse af Masja, og det giver sig stærke fysiske udslag. For selv om det langt hen ad vejen virker overbevisende og autentisk, så bliver det indimellem også et ubearbejdet romantisk levn af en dånende ung kvinde, som de mandlige venner kommer flyvende langvejsfra for at redde og give omsorg.

Men ellers præges 'Russeren er en, der elsker birketræer' af klarsyn; politisk, om ikke følelsesmæssigt. Som for eksempel i beskrivelsen af en fredselskende tysk ngo i Israel ved navn 'Arab-Hugging' (her må vistnok gerne smiles), Masja arbejder i.

LÆS OGSÅ »Ligesom snesevis af andre organisationer havde den integreret sig perfekt i konflikten, hvis der ikke var nogen krig længere, ville vi alle sammen blive arbejdsløse fra den ene dag til den anden, og så kunne vi ikke længere stå i New York, London, Paris eller Berlins barer og prale over for vores potentielle sexpartnere ved at sige, at vi boede i et krigsområde«.

Det passer jo fint på alle de konflikter, vi europæere lukrerer på, og alene for udsagn som disse ville 'Russeren er en, der elsker birketræer' være værd at læse. Men den er især et tankevækkende vidnesbyrd om og fra unge mennesker, der er traumatiserede af deres såkaldte 'kultur'.

Og i Masjas tilfælde af noget langt værre.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden