Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
ØKULTUR. August Engelhardt (stående) og musikeren Max Lützow slængende sig foran en palme på øen Kabakon, 1906.
Foto: Picture Alliance/ dpa

ØKULTUR. August Engelhardt (stående) og musikeren Max Lützow slængende sig foran en palme på øen Kabakon, 1906.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sællert om tysk kokovaran er udfordrende læsning

Den handler om dengang, der virkelig var tyskere til, med kejser og kolonier

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man udelukkende lever af kokosnødder, så er man kokovaraner.

Og ophøjer man sin særhed til livsform og verdensbillede, så dyrker man kokovorisme.

Hvilket lige akkurat er, hvad en lys ung tysker ved navn August Engelhardt gør i de allerførste år af det 20. århundrede på en ø langt ad Pommern til ude i Stillehavet.

LÆS OGSÅ

Øen hedder Kabakon, arkipelaget hedder Ny Pommern, og den helt formidable roman af Christian Kracht, hvori det alt sammen foregår, hedder ’Imperium’.

Den handler om dengang, der virkelig var Tyskland og tyskere til, med kejser og kolonier og det hele.

Men Aftenlandets Undergang simrer i tropedisen, eller som vor egen Johannes V. Jensen synger i ’En sømand har sin enegang’: »Og kokospalmen slipper frugt/ som slår en mand ihjel«.

Ankomsten til Kabakon
Johannes V. Jensen er ikke med i ’Imperium’, men det er Kafka, Freud, Rousseau, Wagner og hele det tidlige 20. århundredes længsel efter nøgne sandheder, ægte oprindelighed, stærke (over)mennesker, sol og sundhed.

Vor helt er primitivist om en hals, hjemme i gamle Europa har han skrevet en pamflet med titlen ’Eine sorgenfreie Zukunft’, og ude i Stillehavets nye verden går han omkring på sin ø med bar røv, ingenting og En Sorgløs Fremtid.

Hør lige her, hvordan han ankommer til Kabakon:

»Han sprang fra kanoen i vandet, vadede de sidste meter op mod stranden og faldt på knæ i sandet, så overvældet var han; og for de sorte mænd i båden og for de få indfødte, der med en vis flegmatisk nysgerrighed havde indfundet sig på stranden (en af dem havde oven i købet, som parodierede han sig selv og sin race, en bensplint i underlæben), så det ud, som om det var en from Guds mand, som dér bad for øjnene af dem, mens han måske snarere minder os civiliserede om en fremstilling af konkvistadoren Hernán Cortés’ landing på San Juan de Ulúas jomfruelige strand, ganske vist malet skiftevis af El Greco og Gaugin, hvis man kan forestille sig det, der med deres ekspressive, skarptskårne penselstrøg igen forlener den knælende erobrer Engelhardt med Jesu Kristi asketiske træk«.

De mange referencer
Sådan er stilen: spækket med referencer, pisket på plads i Christian Krachts tyske syntaks, ekstremt strengt og stærkt oversat af Henning Goldbæk.

Fortællerens kommentarer er ikke kun frække, de er også farlige, og læseren bliver konstant udfordret: Kan man sige sådan noget?

Man bliver faktisk ikke særlig sund af kun at spise kokosnødder

Citatet fortsætter: »Således så vor vens overtagelse af øen Kabakon helt forskellig ud, alt afhængigt af, fra hvilket synspunkt man betragtede scenariet, og hvem man faktisk var. Denne opsplitning af realiteten i forskellige dele var imidlertid et af hovedkendetegnene for den tid, hvori Engelhardts historie foregår. Det moderne gennembrud havde nemlig fundet sted, digterne skrev pludselig atomiserede linjer; en skinger musik, der for uskolede ører blot lød atonal, blev opført for et hovedrystende publikum, overført til et lydmedie og reproduceret, for slet ikke at tale om opfindelsen af kinematografen, der kunne gøre vores virkelighed nøjagtig lige så tingslig, som den fandt sted (...)«.

Syg til legeme og sind

Det intellektuelle bagbillede står altså tindrende tydeligt, men tro endelig ikke, at det hindrer denne koloniade, denne koko-koloniade i familie med alt fra ’Robinson Crusoe’ af Daniel Defoe til ’Mørkets hjerte’ af Joseph Conrad, i at være sanset, kropslig, ja kødelig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man bliver faktisk ikke særlig sund af kun at spise kokosnødder, selv om de er aldrig så menneskelige med hår og kranium og kød indeni.

LÆS OGSÅ

Man bliver syg til legeme og sind, hvilket selvfølgelig er sørgeligt både for August Engelhardt og den lille sekt, han bliver overkokosnød for i Ny Pommern, men det er også komisk og, undskyld udtrykket, sindssygt morsomt at læse om.

Skønt det er alvorligt nok, for August Engelhardt »var på vej til ikke kun at unddrage sig den allestedsnærværende modernisme, men overhovedet alt det, som vi ikke-gnostikere omtaler som fremskridt. Engelhardt tog et afgørende skridt fremad på stranden – i virkeligheden var det et skridt tilbage til det mest ekskvisitte barbari«.

Nemlig.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden