Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

RAMT. Den utilsigtede affyring af et Harpoon-missil, der ramte et sommerhusområde på Sjællands Odde i 1982 - det såkaldte 'hovsamissil'  - spiller en rolle i Vibeke Marxs roman. - Forsidefoto fra bogen

RAMT. Den utilsigtede affyring af et Harpoon-missil, der ramte et sommerhusområde på Sjællands Odde i 1982 - det såkaldte 'hovsamissil' - spiller en rolle i Vibeke Marxs roman. - Forsidefoto fra bogen

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Sønnen gider hende ikke i fortælling om den kiksede pige som mor

Vibeke Marx har kernestoffet på plads i romanen 'Fortællersken'. Desværre drukner hun det i en fortænkt ramme.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad gør man som mor til et barn, der tilsyneladende ikke har brug for én og helst undgår kontakt?

Sådan et barn har Nora. Hendes søn Henning damper efter en lang tavs barndom af til Australien uden at sige, hvor han tager hen, og lader herefter stort set ikke høre fra sig.

Jegfortælleren Nora i Vibeke Marx’ roman er sådan én, der er vant til at blive forladt. Som ung kikset pige, der er flov over sine alt for store bryster, møder hun ved en fest en amerikansk mand, der trækker bænkevarmeren ud på dansegulvet.

Igennem seks ferieuger ses hun med ham i forældrenes lille sommerhus i Lyngen nær Sjællands Odde. Så skal Antony videre i forbindelse med sit job. Han drager af med Noras besked om, at hun er blevet gravid.

Derefter hører hun aldrig mere fra ham. Dagen efter hans afrejse lander et missil ved et uheld i sommerhusområdet. Det er i 1982 – mange vil huske det såkaldte »hovsamissil«.

Skyldfølelsen

Hvad der skete med Antony i den forbindelse, og hvad der var hans ærinde i området, erfarer vi til sidst i romanen, hvor Nora har levet sit halve liv på en fantasi om sin første og eneste kærlighed og desuden er psykisk fanget af en opvækst i en familie, hvor der ikke udveksles megen varme eller omsorg.

Over for sit eget barn opfører hun sig akavet, føler sig uduelig som mor. Hun erkender, at det sådan set ikke var barnet, hun ønskede, men faderen til det, »og jeg har ofte siden følt mig skyldig af samme grund«.

Måske derfor bejler hun hele tiden til sønnen, i samme takt som han trækker sig. Hun vil så gerne have en normal kontakt, men nærheden udebliver, jo mere hun presser på.

Langt hen i romanen tror man, at det her er en socialpsykologisk skildring af den enlige og ensomme mors problemer med at vinde sin søns kærlighed og få tilværelsen til at virke og blive normal.

Så er det, som om forfatteren ikke længere tror på sit interessante kernestof. Nu skal der ske noget! Og det kommer der så til

Vibeke Marx har mange gode iagttagelser af Nora, der ikke kan nå sit barn og skammer sig over deres manglende relation.

Men så er det, som om forfatteren ikke længere tror på sit interessante kernestof. Nu skal der ske noget! Og det kommer der så til.

For Nora bliver – fortællerske! Hun underholder Lyngens beboere og turisterne med de historier, hun har – sin egen, historier om egnen og om sin fars familie, der samarbejdede med tyskerne under krigen og fik rodet sig ind i store problemer efterfølgende.

Egnshistorie

Der indgår både guldbarrer, der hentes op fra et havareret skib, farfaderen som stråmand for en tysker, der ville købe hele Lyngen for at udstykke området til sommerhuse efter krigen, og en mængde bipersoner, der fører os til bl.a. Auschwitz og til Kiel under genopbygningen af havnen efter krigen.

Romanen udvikler sig på den måde til en meget vidtforgrenet fortælling både i tid og rum, og hvad angår personer. Vi skal også med Nora en tur til Australien, hvor hun møder sin voksne søn, der nu har kone og barn.

Men nu, hvor Nora har gjort det til sin skæbne at blive afvist eller forladt, går det naturligvis ikke for godt. Heller ikke med de to mænd, hun har mødt i sit voksne liv efter sin ungdomskærlighed, hvoraf den ene var velmenende, den anden en svindler.

Vibeke Marx har sat mange skibe i søen i denne roman, men jeg synes, vi sejler for mange steder hen.

Det er i øvrigt svært at tro på, at den sky og generte Nora pludselig skulle kunne stille sig op som mundtlig fortællerske.

Det er mest et romanteknisk kneb, forfatteren bruger for – også – at kunne fortælle en egnshistorie fra krigens tid.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden