0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indblik i asfaltbørnenes tid med utroskab, misbrug og selvlemlæstelse er som fin musik.

Og giver lyst til pomfritter. Tomas Lagermand Lundme tegner et portræt af hippiernes børn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
: Michael Søndergaard
Foto: : Michael Søndergaard

ALSIDIG. Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) er uddannet på både Forfatterskolen, Gøglerskolen og Kunstakademiet. Hans forfatterskab favner bredt.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tomas Lagermand Lundme skriver sindssygt varieret, samtidig med at han på sin vis fortæller samme historie igen og igen: historien om en opvækst, en barndom, en ungdom, et sammenrod af familierelationer præget af en infantil seksualitet, som ikke mindst er de voksnes. Men den historie kan skrives i variationer, der spænder fra billedbørnebøgernes barndomsidyl (’Hanne Hundige!’ Jeg elsker ’Hanne Hundige!’) til de første romaners universer af generaliseret incest, hvor alles kropsåbninger, også børnenes, skal penetreres og udfyldes.

Når der en side inde i Lagermand Lundmes seneste roman står om de vindjakker, som alle i Amager Centret går rundt i, at de er syet af »børn med blødende numsehuller et sted i Singapore«, betragter jeg det som en slags vandmærke, det der lille aftryk af den infantile seksualitet, som der ellers er skruet ned for i denne humoristiske skildring af Amager-hippiernes punkede børn og deres teenagerår i 80’erne.

Det, der kunne have været den store pubertetskrise og -konflikt, jegfortællerens homoseksualitet, er ikke noget problem i denne roman og familie, hvor både forældre og mormor tager kærligt imod det, da han erklærer, at han er bøsse. Til gengæld er deres tolerance og forståelse virkelig udfordret, da lillebror samtidig erklærer, at han vil gå til fodbold. Homoseksualitet er helt fint i dette miljø af venstreorienterede aktivister, kunsthåndværkere og kollektivister, fodbold skal man lige tænke over.

Bogen er et portræt af to generationer, af blomsterbørnene og deres børn: »Mælkebøtterne fik unger, som voksede op på stenbroen og med asfalt under huden. De ville høre musik, som var vred. Og hårdt. De ville gå i tøj, som var sort som døden«. Forældregenerationens autoritetskritik tages på kornet: »I bussen siger min mor, at autoriteter kan rende hende bagi. Hvis de altså ikke er børnebogsforfattere. Det er dem, man skal lytte til«. Og næste generations søgen efter revolutionen i avantgardistisk musik og teater får også med humorens fil: »Luna finder en fyr til mig, som ikke går til butho. De er svære at finde«.

Det handler om dem, der var teenagere i firserne. Bogens første sætning er: »Michael Strunge er død«. På bogens sidste side står der: »Hvis jeg havde været Michael Strunge, var jeg død nu«. De store stjerners død tikker jævnligt ind i romanens prosa som lakoniske telegrammer, der fæstner beretningen i den historiske tid: »Andy Warhol er død«, »Elsa Gress er død«, »Bowie er død« (ja, det står der sgu, men her skal det forstås overført). For os, der er nogenlunde jævnaldrende med Lagermand Lundme, er de tidsspecifikke, også popkulturelle, referencer pænt morsomme: »mit hår bliver fladt og ligner noget, som kun Lecia og Lucienne kan optræde med, hvis de får lov til at låne lidt strøm og et crepejern«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce