Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
mandebog. Gennem de noveller i 'Grand Danois', har mændene svært ved at møde den enkelte kvinde som et individ.
Foto: Per Folkver (arkiv)

mandebog. Gennem de noveller i 'Grand Danois', har mændene svært ved at møde den enkelte kvinde som et individ.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Daniel Denciks noveller i 'Grand Danois' er glammende gode

Når Daniel Dencik er bedst, skriver han med et satanisk forførende drive direkte mod et smertepunkt.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er en mandebog.

9 noveller, som sitrer af maskulinitet. Daniel Dencik møder Knut Hamsun, som hilser på André Malraux, der krydser Jørgen Leth og rider op på siden af Karen Blixen. Skyde med bue og tale sandhed. Maskulinitet er ikke noget, mænd har patent på. Død og drift. Ensomhed på mandemåden. Nietzsche og nihilisme.

Sådan synes forfatteren muligvis ikke selv, at det forholder sig. Han fortæller – forlaget fortæller – at bogen handler om ensomhed. Det gør den bare ikke. Og læsningen er jo læserens.

Jeg så godt Daniel Denciks søndagskronik om ensomhed. Et fint stykke essayistik, som for resten heller ikke handlede om ensomhed, men om mandighed. Sådan er essayistik, den snyder.

DANIEL DENCIK

Det gør reklamer selvfølgelig også. Bogen ’handler’ i hvert fald ikke om alt det pæne, der står i pressemeddelelsen: » Grand Danois er ni noveller, der undersøger ensomhedens facetter, muligheder og umuligheder«. Eller på bagsiden: »Grand Danois er ni noveller om ensomhed«.

Vel er ’Grand Danois’ så ej. Jeg ved ikke, hvad det er for en mani, Gyldendal har fået med at forklare, hvad et stykke litteratur ’handler om’. Kunne de så ikke sende den over i afdelingen for terapi, selvhjælp, hus og have?

Der står minsandten sådan her til slut i den alenlange pressemeddelelse: » Grand Danois er i sin undersøgelse af ensomhedens væsen muligvis en modgift mod den«.

Tusind tak, doktor sutsko. Sådan gør man litteratur til terapi. Men ’Grand Danois’ er som sagt og heldigvis meget bedre. Eller værre. Hunden bider.

’Labrador’ har det hele

Når Daniel Dencik er bedst, skriver han med et satanisk forførende drive direkte mod et smertepunkt.

Novellen ’Labrador’ har det hele, og køteren knurrer. Et ungt par er ved novellens begyndelse på vej ud til en ø, hvor pigens kunstnerfar er eneboer sammen med sin labrador.

Daniel Dencik er en globetrotter, som kender sin klode

Den unge mand fortæller: »En ordentlig introduktion til hinandens forældre var altid blevet udskudt, da vi havde problemer nok med ikke at komplicere det hele, bare os to. Hvis man præsenterer nogen for sin familie, vil man være sikker. I øvrigt havde jeg kunnet danne mig en ret klar opfattelse af ham gennem Nanna. Lad mig bare sige, at han ikke var en mand, jeg glædede mig til at møde«.

Og lad mig bare sige, at sidste sætning er dygtig suspense, og at fortællerens bange anelser bliver opfyldt.

Det unge par møder en mand, vi møder en mand. En øboer, hvis ensomhed er meget mandig og indgår i hans identitet som kunstner.

»Far, vi glemte at tage mad med. Det er min skyld«.

»Javel. Men havet er fuld af fisk. I kan jo tage båden«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vanvittig velskrevne dialoger

Den første af de 9 noveller hedder ’Et forår i Tokyo’ og begynder: »Jeg kom til Tokyo for at dø. En mand fornemmer, når han nærmer sig døden. Han mærker det i sine knogler og i sit hjerte. Det giver sig udtryk i en markant svækkelse af helbredet ledsaget af en taknemmelighed over årene, han trods alt fik. Døden lokker som en sidste skalp«.

En kriger. Tonen holder sig nogenlunde gennem de 9 noveller i al deres forskellighed, én rækker dystopisk ud i fremtiden, én rækker bagud til dengang, man kunne tage flyvebåden til Malmø, og små snert af svensk sprogtone vidner her og der om noget personligt, som accentueres særligt i den store novelle om en filminstruktør i svær krise: ’Trøst’. Novellen er en amerikansk roadmovie, for Daniel Dencik er en globetrotter, som kender sin klode.

Novellernes mænd har ikke svært ved at få kvinder, men de har svært ved at møde den enkelte kvinde som et individ, et menneske – og ikke bare som ’kvinden’, den universelle kvinde.

Denne meget mandlige problemstilling perspektiveres og belyses intellektuelt, dramatisk og i vanvittig velskrevne dialoger, hvor hvert et ord vejer til og åbner en afgrund. Når novellerne vakler på dén afgrund, er de skræmmende gode. Når de kommer i tanker om, at de ’handler om ensomhed’, taber de højde.

Men når temaet glemmes eller højst anes i horisonten, så stiger kunsten. Og så glammer den virkelig, den granddanois.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden