Lyt til artiklen
Det er den europæiske opdagelsesrejse om igen. Det er drengedrømmen om Tarzan og Tintin, mytologien omkring Stanley og »Dr. Livingstone, I presume«. Auraen over de gulnede dokumenter på kortlæsesalen hjemme i London; triumfen, når man indtager uopdaget land.
»Det eneste, jeg mangler, er en hvid tropehjelm«, kommenterer den britiske afrikaekspert Ben Rawlence selvironisk den imperialistiske fremtoning et sted i bogen om rejsen til Congo (DRC). Helt præcis til drømmebyen Manono, der ligger som et Atlantis, langt inde i et ufremkommeligt hjørne af det land, der også går under betegnelsen Afrikas hjerte. ’Uopdaget’ er Manono næppe set med indbyggernes øjne, men i europæisk optik er det en detalje.
