Da jeg for nogle uger tilbage travede New Yorks gader tynde, var den ikke til at komme uden om: I boghandler, i parker og i subwayen kiggede det røde pixelerede ansigt på mig. Derfor glædede jeg mig også til at kaste mig over Emma Clines hypede debutroman ’The Girls’.
Romanen, der er en slags coming of age-historie, udspiller sig i 1960’ernes Californien. Her møder vi 14-årige Evie, der indlader sig med et kollektiv af letlevende unge piger – ikke ulig Charles Mansons ’familie’. Kliken ledes af Russel, der har sit helt eget manipulatoriske spil kørende: »Russel havde udsat mig for en række rituelle prøver. Perfektioneret i løbet af de år da han arbejdede for en religiøs organisation (...) Tiltrak de tynde, bekymrede piger med chefer fra helvede og drømme om næsekirurgi. Hans levebrød. Den tid han tilbragte på centerets forpost i San Francisco i den gamle brandstation. Med at samle disciple. Han var allerede ekspert i feminin bedrøvelse – en særlig måde skuldrene hang på, nervøst udslæt. En underdanig melodisk tone i afslutningen af hver udtalt sætning, øjenvipper der var klæbrige af tilbagevendende gråd«.
