De taler sjovt, dyrene, i Johannes Lilleøres nye og kun mellemgode roman ’Mårhund’ , der foregår helt ude ved Vestjylland, oppe af mod Limfjorden et sted. Det er hovedpersonen og fortælleren Lars Peter, der taler med dem. Her er det en mink, han konverserer lidt med: »Denne krop på flugt hviler ikke i tryg pels, siger den og presser sig mod diget. Dens øjne ligner blanke knappenålshoveder. Hvad er du på flugt fra, siger jeg … Fra gittergulv og synligt naboskab.« Andre gange er det en hare, og andre gange igen er det den mårhund, der har givet bogen sin titel. Det er ret sjovt, at de alle sammen taler sådan, sådan meget formelt og uortodokst.

Jonathan Safran Foers skilsmisseroman drukner i et virvar af vittige bemærkninger