Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uortodoks. Johannes Lilleøre (f. 1974) er uddannet fra Skuespillerskolen og fra Forfatterskolen. Han debuterede i 2012 med romanen ’Nowhere’. Foto: Martin Lehmann

Uortodoks. Johannes Lilleøre (f. 1974) er uddannet fra Skuespillerskolen og fra Forfatterskolen. Han debuterede i 2012 med romanen ’Nowhere’. Foto: Martin Lehmann

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


En spøjst talende mårhund redder ikke læseoplevelsen hos Lilleøre

Johannes Lilleøre skriver godt og ubesværet, men det bliver desværre kun til en mellemgod roman.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De taler sjovt, dyrene, i Johannes Lilleøres nye og kun mellemgode roman ’Mårhund’ , der foregår helt ude ved Vestjylland, oppe af mod Limfjorden et sted. Det er hovedpersonen og fortælleren Lars Peter, der taler med dem. Her er det en mink, han konverserer lidt med: »Denne krop på flugt hviler ikke i tryg pels, siger den og presser sig mod diget. Dens øjne ligner blanke knappenålshoveder. Hvad er du på flugt fra, siger jeg … Fra gittergulv og synligt naboskab.« Andre gange er det en hare, og andre gange igen er det den mårhund, der har givet bogen sin titel. Det er ret sjovt, at de alle sammen taler sådan, sådan meget formelt og uortodokst.

BOGEN som helhed er imidlertid ikke vildt vellykket. Første del udspiller sig i 1985, hvor Lars Peter er barn. Han er en ulykkesfugl, der lyver lidt for ofte, eller i hvert fald er en smule fantasifuld, lad os sige det sådan, og så ender han ofte i saksen. Moren er kærlig, men ude af sit element, og faren er en landmand, hvis virke synger på sidste vers. Konkursen lurer lige om hjørnet, og det går ikke stille for sig selvom det går stille for sig.

Man kender denne afvikling, denne historie, fra Hans Otto Jørgensen i særdeleshed. Men mårhunden er ny. Den skaber et stort postyr i det lille samfund og skulle åbenbart være så betydningsfuld, at forlaget føler sig kaldet til at udstyre ledsageteksten med følgende overskrift i fed: »Så Lars Peter nu også den mårhund eller ej?«. Mage til tåbeligt spørgsmål. (At se en mårhund eller ikke se en mårhund, dét er spørgsmålet …).

UANSET hvad er det, som om at handlingen ikke helt kan bære romanen, det bliver lidt tyndt og lidt langt. Det er især tilfældet i bogens anden del.

Den foregår i 2005, hvor Lars Peter vender tilbage til hjemegnen, til en uspecificeret Ø i Limfjorden (de mellemliggende tyve år ved læseren ikke noget om, ud over et ophold i Berlin og et forlist forhold, men det fungerer slet ikke med denne lakune, som der dunkelt og sporadisk refereres til). Her får han job på et plejecenter, og der opstår flere forviklinger: En af de demente forsvinder, jeget indleder en affære med øens nytilkomne præst, der sker en række ting i denne del med den fortabte søn eller den sådan cirka hjemvendte søn. Ingen af dem er rigtig interessante, ligesom denne eventyrstruktur (hjemme-ude-hjemme) også forekommer en anelse uinspireret.

Hvilket egentlig er en skam, for Lilleøre skriver sådan set godt og ubesværet, og når ens emner er landbrug og Limfjorden, og for så vidt også religion, burde alt jo være godt. Men det er det så bare ikke helt.

Det kan selv ikke en spøjst talende mårhund rette op på.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden