Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Richard Munckton/manipuleret
Foto: Richard Munckton/manipuleret

SYGT. Edward St Aubyn vender bunden i vejret på den engelske overklasse. Her Highclere Castle som danner rammen om tv-serien 'Downton Abbey'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Forrygende trilogi hudfletter grusomt den britiske overklasses forfængelighed

Edward St Aubyns blændende romanserie om Patrick Melrose er endelig oversat til dansk.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tag to dele ’Downton Abbey’, miks det med et stort skvæt Hunter S. Thompson fra de glade dage i Las Vegas, en solid dosis humor og kynisme, og tilsæt så endelig en stor bid af en ondsindet faderskikkelse – Knausgård senior i anden potens så at sige.

Så har man nogenlunde opskriften for den britiske forfatter Edward St Aubyns fuldkommen forrygende trilogi om Patrick Melrose (reelt set er der fem bind i serien, men de sidste to kommer først i dansk oversættelse til efteråret), der nu langt om længe er blevet oversat til dansk.

For det er ganske enkelt helt forrygende godt. Så skarpt skrevet, at ordene skærer én helt ind i hjertet, medrivende sørgeligt og samtidig så underholdende og decideret morsomt, at denne anmelder flere gange tog sig i at le højt i al offentlighed under læsningen.

Gnistrende skarpt

I bøgerne følger vi Patrick Melrose fra hans ulykkelige barndom i Frankrig videre til New York efter hans fars død for at slutte i England, da han er omkring 30. Alle tre bøger beskriver en uhyre kort periode – få dage – og centrerer sig om en enkelt begivenhed eller social event, men formår alligevel at tegne et gnistrende skarpt billede af både perioden og personerne.

Første bind handler således udelukkende om et enkelt middagsselskab, da Patrick er en uskyldig og ulykkelig dreng på 5 år. Andet bind centrerer sig om en helt ekstrem weekend i New York, hvor Patricks far er død og han selv er blevet en umådelig dedikeret og stenrig junkie, mens vi i sidste bind er tilbage ved et middagsselskab og finder Patrick fattigere, men dog måske på rette vej i retning af et job som advokat.

Historien om Patrick Melrose er det overordnede narrative drive i bøgerne, men den virkelige fornøjelse ved St Aubyn er hans nådesløse hudfletning af den britiske overklasse

Historien om Patrick Melrose er det overordnede narrative drive i bøgerne, men den virkelige fornøjelse ved St Aubyn er hans nådesløse hudfletning af den britiske overklasse.

Som del af en familie, der har rødder tilbage til normannernes invasion og har været adlet siden 1600-tallet er St Aubyn i den grad en insider – Patrick Melrose er tydeligvis bygget løseligt over hans eget liv – og har et næsten overnaturligt godt blik for sin egen klasses latterlige idiosynkrasier og perfiditeter.

Allerklarest måske skildret gennem Patricks far, David, et gennemført modbydeligt væsen, der ydmyger sin kone, voldtager sin lille søn – en scene, der står som en af de uhyggeligste, jeg nogensinde har læst – og hylder brutaliteten som mål i sig selv.

Intet er, hvad det synes at være

Men som også er en helt afsindig snob med det særlige tvist, som den britiske overklasse gennem århundreder har dyrket til perfektion: at intet er, hvad det synes, og at det aller-aller-vigtigste i tilværelsen er at udskille sig selv fra den hadede og foragtede middelklasse. En kamp, der når næsten absurde højder hos David, der eksempelvis beholder papirstykket på sine Montecristo-cigarer, selv om han ved, at man egentlig som dannet menneske bør pille det af.

»Hans foragt for vulgaritet omfattede det vulgære i at ønske at undgå at blive opfattet som vulgær«, som St Aubyn elegant og rammende forklarer Patricks fars opførsel.

Bare beskrivelserne af, hvordan han stikker sig selv med en gammel sprøjte med indtørret blod i en skummel lejlighed i New York, er nok til at få det til at vende sig i én

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ingen er i St Aubyns værk hævet over dette, selv prinsesse Margaret, der har en birolle i den sidste roman, er fanget i det latterligt pompøse og bliver rasende, da en tidligere fransk ambassadør spilder sovs på hendes fornemme kjole.

Fans af Alan Hollinghurst vil nyde den underspillede stil, Aubyn lægger for dagen i beskrivelserne af den britiske overklasse, men mindst lige så nådesløs er hans ualmindelig modbydelige udpenslinger af livet som junkie.

I New York-delen – roman nummer 2 – kaster Patrick sig ud i et næsten overnaturligt misbrug af alle tænkelige substanser – fra årgangsvin til billig gadenarko – og bare beskrivelserne af, hvordan han stikker sig selv med en gammel sprøjte med indtørret blod i en skummel lejlighed i New York, er nok til at få det til at vende sig i én.

Men godt er det – så godt, at det bliver endog meget svært at vente til efteråret med at få de to sidste bind om Melroses tragikomiske liv i de øvre sociale luftlag.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden