De sidste ti års danske digtning er fuld af affekt. Fra Lars Skinnebachs vrængende besværgelser omkring midtnullerne over Yahya Hassans arrige anklager til den rasende sorg i Ursula Andkjær Olsens ‘Udgående fartøj’ fra sidste år. Med mange flere. I poesien er vrede og sorg drivkraft for en ny patos, der er mere voldsom end inderlig.
Det gælder også Naja Marie Aidt og Mette Moestrups nye fælles digtbog, den dystre, men smukke ‘Omina’, der ifølge forlaget er blevet til i forlængelse af arbejdet med den store fællesbog ‘Frit flet’, som Aidt og Moestrup sammen med Line Knutzon udgav i 2014.
