Lyt til artiklen
Faderens rolle i litteraturen har altid været temmelig klar. Han var den stærke patriark, der sad for enden af bordet, med albuerne oppe og et myndigt blik under de buskede øjenbryn.
Det billede er selvfølgelig blevet udfordret og nuanceret op igennem tiden. Af nylige eksempler kunne man nævne forfattere som Karl Ove Knausgård, Jens Blendstrup og Yahya Hassan, der alle viser, at uanset hvor dumt et svin han er, ham far, så er der altid en skrøbelig stakkel inde bagved.
