Morten Klintø, som sidste år debuterede med den stilsikre 'Blåt mærke', digter især om kærligheden, og han er særdeles bevidst om, at han ikke er den første, der har været ude i dét ærinde. I hans nye bog, 'Stjernekøkken', markeres traditionsbevidstheden på mange planer. Når der anvendes traditionelle kærlighedsbilleder - blomster, f.eks. - sker det således med en særlig drejning: »Gardeniaen dufter skrapt og fyldigt/ Jeg kan ikke få den til at ligne noget og sådan/ er du også« - digteren opgiver at lave en sammenligning og laver så alligevel straks efter én, der gør den elskede lige så ubeskrivelig som blomsten. Den slags hyperbevidste metakrøller er der en del af. Netop sammenligningen er i øvrigt en retorisk figur, der virkelig florerer i Klintøs 'Stjernekøkken': Igen og igen inviteres læseren ved hjælp af det lille ord 'som' til at sammenholde to eller i nogle tilfælde tre forskellige fænomener. Sammenligningerne kan være både overraskende og præcist sansede: »forårslys/ siver ud over det hele/ som dit bliks uantændte gas« - blikket som uantændt gas er virkelig et billede, man kan tænke videre med: et sivende, døsende blik, som er potentielt eksplosivt ... Men i mange tilfælde er sammenligningerne og metaforerne så overdrevent hittepåsomme, at det nærmer sig en - antagelig bevidst - parodi: »det er for meget/ som en stabel pandekager højere end hjemme/ hos Rasmus Klumps mor« eller: »Dit kvindelegeme/ sitrer af karakterproblemer/ fra det ene skarpe hjørne/ til det andet som om/ du havde en næsten slap penis/ liggende som sushi/ på en grønlandsk piges tunge«. Disse to citater stammer fra en række såkaldte had-digte, der er samlet i bogens tredje afsnit. Første afsnit rummer mere traditionelle kærlighedsdigte, mens andet afsnit - samtidstraditionsbevidst - består af en række digte, som alle er dedikeret til yngre kvindelige (kærlighedsdigtende) kolleger, hvis stil og tematik med større eller mindre held imiteres og kommenteres; det drejer sig bl.a. om Naja Marie Aidt, Pia Juul og Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Og i fjerde afsnit åbner bogen sig mod andre temaer end kærligheden.