0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Had- og kærlighedsdigte

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Morten Klintø, som sidste år debuterede med den stilsikre 'Blåt mærke', digter især om kærligheden, og han er særdeles bevidst om, at han ikke er den første, der har været ude i dét ærinde.

I hans nye bog, 'Stjernekøkken', markeres traditionsbevidstheden på mange planer. Når der anvendes traditionelle kærlighedsbilleder - blomster, f.eks. - sker det således med en særlig drejning:

»Gardeniaen dufter skrapt og fyldigt/ Jeg kan ikke få den til at ligne noget og sådan/ er du også« - digteren opgiver at lave en sammenligning og laver så alligevel straks efter én, der gør den elskede lige så ubeskrivelig som blomsten. Den slags hyperbevidste metakrøller er der en del af.

Netop sammenligningen er i øvrigt en retorisk figur, der virkelig florerer i Klintøs 'Stjernekøkken': Igen og igen inviteres læseren ved hjælp af det lille ord 'som' til at sammenholde to eller i nogle tilfælde tre forskellige fænomener.

Sammenligningerne kan være både overraskende og præcist sansede: »forårslys/ siver ud over det hele/ som dit bliks uantændte gas« - blikket som uantændt gas er virkelig et billede, man kan tænke videre med: et sivende, døsende blik, som er potentielt eksplosivt ...

Men i mange tilfælde er sammenligningerne og metaforerne så overdrevent hittepåsomme, at det nærmer sig en - antagelig bevidst - parodi: »det er for meget/ som en stabel pandekager højere end hjemme/ hos Rasmus Klumps mor« eller:

»Dit kvindelegeme/ sitrer af karakterproblemer/ fra det ene skarpe hjørne/ til det andet som om/ du havde en næsten slap penis/ liggende som sushi/ på en grønlandsk piges tunge«.

Disse to citater stammer fra en række såkaldte had-digte, der er samlet i bogens tredje afsnit. Første afsnit rummer mere traditionelle kærlighedsdigte, mens andet afsnit - samtidstraditionsbevidst - består af en række digte, som alle er dedikeret til yngre kvindelige (kærlighedsdigtende) kolleger, hvis stil og tematik med større eller mindre held imiteres og kommenteres; det drejer sig bl.a. om Naja Marie Aidt, Pia Juul og Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Og i fjerde afsnit åbner bogen sig mod andre temaer end kærligheden.


Ud over de overdrevne metaforiske flipture forekommer også en del ganske gode ordspil, og de to ting giver til sammen 'Stjernekøkken' en legende, næsten sorgløs lethed.

Men samtidig også en distance, der nærmer sig kynisme. Og kynismen ligger ikke langt fra et selvhad, der fornemmes som en rastløs energi mellem linierne - uden dog virkelig at blive farligt.

For på trods af bogens oplagte kvaliteter - de elegant associerende ordspil, de fint sansede billeder og traditionsbevidstheden - er den efter min mening ikke helt vellykket. Den er ikke dårlig, men den mangler det særlige, der kunne have gjort den rigtig god. Den mangler farlighed, flertydighed, nerve.

Sagen er formentlig den, at de elegante og hyperbevidste strategier - de hårtrukne sammenligninger, metakrøllerne og ordspillene - får styret digtene lidt for langt uden om de brændende lokummer.

At netop sammenligningen som figur fylder meget, er ikke tilfældigt: Det er en stærkt kontrollerende måde at danne billeder på: 'A er som B' er en overskuelig, hierarkisk og statisk struktur.

Klintø tillader så at sige ikke B'erne at yngle på egen hånd, så de kunne danne billeder, som var slidstærke, fordi man ikke vidste præcis, hvad det var, de skulle forestille. Han holder dem syntaktisk i kort snor og serverer dem elegant - og med en vis distance. Og derfor kommer det efter min mening aldrig for alvor til at brænde på i Klintøs 'Stjernekøkken'.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce