Steen Kaalø tager med sin nye digtsamling et overraskende og velgørende spring væk fra dén naivistisk overbelyste livsbesyngelse, der prægede hans forrige bog, 'Solslag'. I 'Variationer', som den nye bog hedder, er der kommet langt flere mørke farver på paletten: Sygdom, krig og død danner nu kontrast til de sorgløse naturskildringer og den ømme erotik, som stadig findes. Motivisk og kompositorisk er det enkelte digt også blevet mere avanceret; det krydsklipper, overblænder og sammenstiller erindringsglimt, drømme og sansninger til en art kollage i flere lag Samtidig er der en form for strenghed i den overordnede komposition; 'Variationer' - titlen henviser til Bachs 'Goldbergvariationer' - minder næsten om et systemdigt: Der er 31 digte med hver 31 verslinier, og samtlige digte er sat op i en ensartet struktur med ti gange tre plus et vers. Ideen er formentlig at spænde en vildt klippende billedynglen op mod en formel stramhed. Det er - synes jeg - en meget tiltalende idé. Problemet er bare, at billederne ikke er rigtig vilde og at formen ikke er rigtig stram. Dermed udebliver kontrastvirkningen.
Akvarielivagtig
Lyt til artiklen
