En hallucinerende reklamemand i det postsovjetiske Moskva - hvis den tanke virker pirrende, kære læser, er 'Babylon' nok noget for Dem. Selv er jeg miljøskadet og har kedet mig lidt under læsningen af Jan Hansens pligtskyldige oversættelse af Viktor Pelevins ironisk-kulturkritiske, på en gang post- og præmoderne, Castaneda-inspirerede fortælling om en forfatterspire, der pludselig finder sig selv i nye og langt mindre trygge og privilegerede omstændigheder, da oversættelsen af sovjetrepublikkernes litteratur til russisk ikke længere er fast arbejde. Vavilen Tatarskijs fornavn er sammensat af dels den satiriske sovjetforfatter V. Aksjonovs og dels V.I. Lenins forbogstaver. Med dette lidt tidsforskudte autentiske træk (sådan fik stakkels børn faktisk navne i den første begejstrede sovjettid) viser Pelevin (f.1962) det skizofrene i den generation, der blev sovjetkulturens sidste. Med det ikkeeksisterende valg mellem Pepsi og Cola (planøkonomien indkøbte kun Pepsi til den opvoksende ungdom) som symbol harcellerer forfatteren til en begyndelse dovent over den manglende valgfrihed i det totalitære system - forhåbentlig selv bevidst om, at det frie valg er en bedre sag værdig. Men her som næsten overalt i romanen, der skildrer vor hallucinerende helts forbløffende og alligevel absurd realistiske karriere i den bogstavelig talt eksploderende russiske reklameindustri, er Pelevin tvetunget. (Det er vist det, der for et årti siden var på mode som dekonstruktivisme).
Agitproppen lever
Lyt til artiklen
