0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Villys diamanter

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Villy Sørensen døde i 2001 blev Danmark en god del fattigere, for Villy Sørensen var noget helt særligt: en tænker udstyret med den fremragende prosaists evne til at formulere sig og til i det enkle at åbne for store perspektiver.

Hvor meget han kunne få sagt om tiden og verden i deres forbindelse med hinanden, får man et utrolig godt indtryk af i bogen '55 bagateller', der blev udsendt som 'Gyldendals Julebog 2002', og som desværre druknede i bogbunken på anmelderens bord.

De '55 bagateller' har undertitlen 'prosatekster' og det er måske ikke en undertitel, der ligefrem lokker husarer ind, og det er ærgerligt, for også husarer vil have glæde af disse underfundige, kloge, grusomme, men også ind i mellem mildt morsomme situationer, hvor Villy Sørensen fortæller om verdens tilstand før og nu set gennem Villy Sørensens ganske specielle, næsten fortryllede - og fortryllende - brilleglas.

Verdens tilstand folder sig blandt andet ud i en række ironiske, tv-interviews, med samletitlen {lsquo}Samvittighedsspørgsmålet 1-5', hvori denne genre rammes på kornet, og dens indholdsløshed indkredses. Og det demonstreres næsten dæmonisk, at skulle der endelig være tilløb til et indhold i den type tv-programmer, viser det sig altid, at tiden er løbet ud, for der skal jo være plads til reklamer.


Nogle af bagatellerne er vittige, andre dybsindige på den måde, at læseren i læsesituationen begriber nogle af de store sammenhænge, og så er der blandt de 55 bagateller flere, hvor gruen i et splitsekund slår ned i læseren.

Det sker f.eks. i bagatellen med titlen 'Kærlighed forbudt', som handler om to unge elskende, der i en krigstid har fået asyl i udlandet. Han er blevet såret i frihedskampen og sidder lam i en rullestol, men deltager alligevel i demonstrationer til støtte for kampen i hjemlandet. Han møder hende, som også er flygtning, beder hendes far om at måtte gifte sig med hende, får rasende afslag.

De gifter sig hemmeligt, men tør ikke gå uden for en dør. Til sidst giver de op, bliver fanget og myrdet på forfærdelig måde. En af bødlerne siger efterfølgende, at han handlede efter ordre - det klassiske, stereotype svar - en anden sagde: »Hvorfor skulle de have lov til at elske, når vi andre ikke må«.

Ligeså hårrejsende er bagatellen med titlen 'Fra dødsgangen', som handler om manden, der dømmes, men som ikke har gjort det, han dømmes for. Og det, der piner ham mest, er, »at det bare ikke kunne passe, at det kun var en barnemorder, der vidste, at han ikke var morder«.

Dyster er også suiten på seks tekster med titlen 'Fra plejehjemmet'. Her er Villy Sørensens tone dog mildere, selv om perspektivet er grumt.


Der er heldigvis også bagateller, der aktiverer smilemusklerne hos læseren en kende. Bl.a. den lille absurde om manden, der drømmer om, at han ikke kan finde tilbage til det sted, han kommer fra, og som derfor går til psykolog. Psykologen fortæller ham, at han lider af undertrykt visualitet. Da han går ned på gaden efter konsultationen, er alting forandret, og han ved ikke, hvad vej han skal gå. Men lidt efter vågner han!

En suite bagateller er skrevet over skikkelser kendt fra Bibelen, græsk mytologi og ældre europæisk kulturhistorie, blandt andet historien om Hertug Blåskæg og Holger Danske, og den om Holger Danske bærer prisen med hensyn til underfundighed.

Holger Danske er jo en dansk helt, og danske helte er, det ved vi alle, melankolske. Det skyldes naturligvis det danske vejr, men også at de er ensomme. Og deres ensomhed skyldes, at de sover alene, og ikke som Tornerose vækkes med et kys.

At læse disse bagateller er som at se ind i en diamant. Lyset rammer en situation, et grundmenneskeligt forhold, og man kan som læser pludselig se sit eget liv og sin egen situation i et lys, der undertiden er så klart, at man må lukke øjnene, for ikke at komme til at græde.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu