Kari Hotakainen hedder denne finske kandidat til Nordisk Råds litteraturpris, og for at det ikke skal være løgn, hedder bogen 'Juoksahaudantie' - et ord jeg ikke kan oversætte, men jeg tvivler på, at det kan blive til den svenske titel 'Löpgravsvägen' - som heller ikke er den perfekte bogtitel. Finnerne har været begejstrede for romanen og sammenligner forfatteren med Voltaire og Gogol. Jo ... jo, forskelle kan man nu godt se. For ganske vist er 'Löpgravsvägen' ironisk og underholdende, men noget ironisk mesterværk er den trods alt ikke. »Jeg lo så meget, at jeg næsten trillede ned af stolen«, står der på forsiden. Bogen handler om lagerarbejderen Matti, som en dag midt under tv's ishockeymatch mellem Sverige og Finland bliver grebet af harme og langer sin hustru en på skallen. Det finder hun sig ikke i og forlader hjemmet med den femårige datter Sini. Og så beslutter Matti sig for at vinde hende tilbage. Hvordan? Jo - ved at købe et hus. Huset har hun altid talt om, mens han har afvist tanken. Han har haft for travlt med at agere den bløde mand - købe ind, lave mad, passe barn - og selv om man rigeligt forstår hans byrde, fatter man ikke helt, hvorfor et huskøb skulle være løsningen på problemerne. Der må være en dybere forbindelse mellem en mands grundlag, hans jord og hans skæbne. Der skal grundes og drænes.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























