Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.


Forelskelsestornadoen

Også Haruki Murakamis små bøger har det store format.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Min hjerne var tom som en rismark i regnvejr, og jeg fattede ikke, hvad der foregik. Lagnerne rummede stadig et svagt minde om eftermiddagens elskov, og ligesom en skævt knappet cardigan syntes virkeligheden ude af trit«.

Billederne hober sig op. Som sad Raymond Chandler bag rattet midt i et japansk harmonikasammenstød. Det er en form for billedsprog, som ofte bliver betragtet som lidt vulgært, hvis det dukker op andre steder end i en hårdkogt krimi.

Men den japanske forfatter Haruki Murakami bruger stilen flittigt, selv om han ikke skriver om hårdkogte privatdetektiver. Hans mandlige hovedpersoner er snarere al dente. Gode til spaghetti, kloge på jazz og Joseph Conrad og uden de store ambitioner i livets lykkehjul. Helt på det rene med at tilværelsen er en bundløs gåde som selv ikke den mest repliksikre snushane har en ærlig chance for at trænge til bunds i.

En kvinde forsvinder
I en Murakami-roman er det ellers et af mange faste ritualer, at en kvinde forsvinder. Ikke nødvendigvis som offer for en forbrydelse, men snarere som et resultat af de metafysiske forskydninger, der potentielt følger hverdagslivets dagslys som en sort skygge.

Murakami kan som få andre skrive om alt og intet. Selv hans største romaner (og den største er 'Trækopfuglens krønike', der kom på dansk i 2001) har et umiskendeligt spontant anslag. En ren tone bliver slået an. En slags fortællingens Big Bang, hvorfra alting spreder sig ud i et univers, der skabes undervejs.

Det er ikke en bevægelse fra enkelhed til kompleksitet. Snarere er det enkle og det komplekse hele tiden to sider af samme sag. Et lyn slår ned i en portion træg ursuppe og straks har man balladen:

»Det var forår, og Sumire var toogtyve år gammel, da hun forelskede sig for første gang i sit liv. Det var en forelskelse, der var lige så heftig som en tornado i fuld fart hen over en enorm slette, hvor den vælter alt på sin vej, flår det i stumper og stykker og hvirvler det op i luften for siden at tilintetgøre det totalt«.

Ikke nok med det. Forelskelsestornadoen farer videre over havet, lægger Angkor Wat øde, udrydder de allersidste indiske tigre og begraver, nu i skikkelse af en persisk sandstorm, en ældgammel borg under sin vredes ånde. I sandhed en monumental forelskelse! Desværre for fortælleren i 'Sputnik min elskede' er han ikke genstanden for Sumires stormende forelskelse.

Trekantsdrama
Den sjuskede og selvcentrerede forfatterspire Sumire elsker den 17 år ældre forretningskvinde Miu. Sumire hverken begærer eller elsker sin bedste ven Fortælleren.

Fortælleren begærer og elsker til gengæld Sumire. Men må klare dagen og vejen med en affære med en forsømt husmor. Miu begærer ingen. Ikke siden den nat, hun sad alene og glemt i et schweizisk pariserhjul en kold sommernat, og kunne kigge ind i sin egen fremlejede lejlighed på tredje sal.

Her så hun den abnormt veludrustede Ferdinando udnytte en kvinde seksuelt på alle tænkelige måder. Kvinden var hende selv.

Sumire, Miu og fortælleren er tre mennesker, hvis liv knyttes skæbnesvangert tæt til hverandres. Men takket være seksualdriften bliver de tre sputnikker, der kredser om den samme verden i hver sin ensomme bane.

Alt og intet som sagt: 'Sputnik min elskede' er et utraditionelt trekantsdrama. Det er en fortælling om en kvinde, der forsvinder og om en anden, der på et øjeblik mister halvdelen af sig selv.

Japansk univers
I en på mange måder ligefrem hverdagsrealistisk ramme fortælles i et enkelt og umisforståeligt sprog om de største mysterier. Hos Murakami spejler det konkrete og det symbolske hinanden, men man er aldrig helt klar over, hvilket af billederne, der er spejlbilledet. Hvilke urgamle dionysiske kræfter kan spalte et menneskeliv med et løsrevet seksuelt begær?

Hvem er man, når ansigtsudtrykket i ens spejlbillede ikke tilhører en selv? Hvor forsvinder man hen, når man forsvinder i den blå luft? For at sige det ligeud: Hvad er meningen med livet og hvor ligger det hittegodskontor, hvor man kan henvende sig, når man ikke kan finde den? For i sidste ende er bogen om Sumire et afslørende og rørende selvportræt af fortælleren som et menneske, der fra sin tidligste barndom altid har følt sig ensom og haft fornemmelsen af at leve »som et nyttesløst insekt, der kravlede op ad en høj mur uden mål og med«.

Murakamis univers er japansk. Stjernerne, der blinker i det, er forfattere som Jack Kerouac og Raymond Chandler, jazzmusikere, Mozarts lieder og go'e gamle Sokrates. Og romanen? Ja, det er jo en sputnik. Følg den bare med øjet.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden