At læse Lars Kjædegaards seneste roman, 'Noget fremmed', er som at slænge sig på sofaen og indtage en mellemting mellem en god, dansk Morten Korch-filmatisering og en velkomponeret provinskrimi. Man ser næppe verden begynde, men til gengæld ser man utvivlsomt fordelene ved god underholdning, når der blændes op for Kjædegaards mangestemmige fortælling. Henlagt til den driftige købstad Helsingør anno 1864 og med hint slag om Dybbøl som effektfuld kulisse - om end diverse kærlighedsintriger og blodige opgør så sandelig giver indtryk af, at de gode mennesker fra Helsingør havde blik for andet end tyskens komme. Let genkendelige typer I centrum af begivenhederne står den hjertegode, krigsinvalide løjtnant Rasmus Ingemann og hans ven, den udsvævende, men langtfra uefne jødiske købmandssøn Samuel Elfen (som bagsideteksten ret utjekket kalder 'Benjamin', noterer denne pernittengryn sig). Let genkendelige typer skåret over læsten den gode, den onde og den virkelig grusomme, der får følgeskab af en grum godsejer, en røvslikkende forvalter, en gennemgod skønjomfru og hendes gennemgode søn, et utal af jødiske købmænd, provinsfine fruer og andet godtfolk. Ja, sågar kong Christian IX og dronning Louise for en kort bemærkning. Overlæsset persongalleri Alle defilerer de på skift over scenen, som var tæppet gået for et professionelt egnsteaters opsætning af et stykke i mange akter. Medrivende takket være Kjædegaards absolutte force; en eminent velturneret dialog, hvor replikkerne falder mundret, men smager akkurat så meget bedre, at man må smage efter. En bemærkelsesværdig præstation al den stund, at sproget er holdt i et dansk så gammeldags, at selv Mallebrok ville applaudere. Af samme grund bærer man næsten over med, at persongalleriet uomtvisteligt virker overlæsset. Det er, som om trangen til at indskrive alle, der kunne krybe og gå, har vundet over trangen til at levere flerfacetterede portrætter. En mangel på psykologisk dybde, der undertiden giver mindelser om en velfriseret føljetonroman, og det er både synd og skam. Underholdningsmoment For 'Noget fremmed' er netop ikke en triviel historie om den svundne tid, hvor mænd var mænd, og kvinder var kvinder. Tværtimod - omdrejningspunktet er snarere, hvordan sæder og skikke langsomt smuldrer i takt med industrisamfundets fremkomst, så kvinder forbliver ugifte, jøder gifter sig med ikkejøder, homoseksuelle undertoner anes mellem mænd, og gamle godsejere ser dybt i geneverflasken. I tilgift gennemrisles fortællingen af en sært æggende og i allerhøjeste grad troværdig provinsiel frygt for alt, hvad fatter og morlille også helst så forblev i København. Det er ikke parodi, men det er så tæt på, at underholdningsmomentet er en sandhed uden modifikationer. Prøv bare et skud Kjædegaard, næste gang trangen til en dosis Korch med følge melder sig!