Normalt er det gyserkongen Bjarne Dalsgaard Svendsen, der regerer ovre i Jylland. Han finder uhygge, hvor andre finder idyl. Nu dukker Annette Herzog frem over højderyggen. 'I brøndens mørke' foregår såmænd i Hulsmose syd for Aalborg, og den er bygget op af fortættet spænding og dunkle anelser lige fra allerførste side. Bogen burde faktisk være forbudt for mindreårige. Viktors dukkert Annette Herzog debuterede for et par år siden med 'Ludomir Morgenhår', der er en munter og socialt bevidst kapitelbog for større børn. Hun har også skrevet tekst til den frygtindgydende billedbog om 'Monsterbørnehaven'. I denne nye fortæller hun for (mest) unge om drengen Viktor, der faldt i brønden som lille. Eller gjorde han? Primtallenes gåde Det foregik i selv samme Hulsmose, hvor han nu holder sommerferie med sin tvillingbror Jakob. De er 13 år, og de skiftes til at fortælle, hvad der sker i bogen. Drengene bor hos vennen Sammys bedstefar, der er pensioneret matematiker. Nu tilbringer han al sin tid med at hugge brænde og knække koden til primtallenes gåde. Hverdagsligt gys Ret hurtigt finder Viktor dækslet og brønden. Desværre taber han kostbar tid på et blindspor. Det er ikke bibliotekaren, der kiggede ned til ham, da han stod på bunden af brønden som toårig. Det er derimod, nej, sådan noget skal man ikke røbe. Men der er traumer i hobetal, blanke økser, bønfaldende mosehuller og den vældige jyske natur, hvori sådan en lang, lige gade kan putte sig og blive til en landsby, der hedder Hulsmose. Der er ikke sparet på de detektiviske virkemidler, og selv om selve urhistorien kan virke udspekuleret, så viser bogens handling dog overbevisende, at den virkelig fandt sted! De pokkers primtal spiller også en vigtig rolle. Ingen bliver lykkeligere af at få historien opklaret. For som Annette Herzog skriver allerede på side 3, hvor hun introducerer sin historie: »Viktor har ikke sovet alene siden«. Det er en tæt sammenvævet blanding af lige dele gys og hverdag. Hjemme hos primtalsfarfar lever de af posesuppe og hygger sig med tændstikgeometri. Genboens Pia sørger for de søde fornemmelser. Men så er det også slut. For Viktor drages ustoppeligt mod brønden og det forfærdelige. Det er en særdeles veldrejet og velskrevet bog. Det er svært at sove alene, når man har læst den.