0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ensomme eksistenser

Aase Schmidt sætter fingeren på et ømt sted i vores singlekultur.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

At være frit stillet er en århundredgammel drøm om stor frihed i livsvilkår.

Det har vi glemt alt om i dag, hvor begrebet optræder uden mellemrum mellem de to ord.

Fritstillet, hedder det, en eufemisme for afskediget og dermed arbejdsløs.

For arbejdet er, hvad der definerer en person, og det er udgangspunktet for et af de fem portrætter i Aase Schmidts nye roman, 'De fritstillede'.

I frit fald
Den midaldrende Norma bliver prikket ud, og nu er hun ikke længere årelang økonom med tro og hengiven tjeneste i firmaet, men et ingenting, der låser sig ind i sin lejlighed.

Hvad gør hun, den opofrende arbejdsnarkoman, som fraskilt, venneløs, med den gifte datter langt væk i Portugal ...

Først skjuler hun sig i lejligheden, så drømmer hun på skrømt om at kaste sig ud over altanen. Men det er nu en stol, der ryger ud i frit fald.

Vadesteder og kriser
Aase Schmidts forrige bog, 'Himmelfotografen', var en mere fabulerende bog med store indlagte fortidsdramaer.

Denne er en meget mere hverdagsagtig skildring af en gruppe mennesker, der alle befinder sig i et vadested eller en krise.

Norma er ikke ene om det. I bebyggelsen bor også Hans, pensioneret lærer, der slikker sårene efter sin cancerdøde kone, hvis breve fra hendes elsker han finder i den låste kommodeskuffe sammen med legetøjet fra den søn, der døde som 5-årig.

Og Sara, alenemor med en dreng, der ikke kan forstå, hvor hans afrikanske far er henne. Balletdanseren, der er danset af, med en gift elsker, hun spilder sin tid med.

Hokuspokus
Ensomme eksistenser. Hvad gør en forfatter med dem? Enten kan man på Herman Bangsk vis skabe en elegi over tilværelsens nådesløshed, eller man kan lade noget ske. Noget godt, har forfatteren Aase Schmidt besluttet sig for, et håb, for hun lader disse skibbrudne eksistenser finde sammen.

Godt hjulpet af den irakiske grønthandler med de clairvoyante evner, der lever sig ind i de psykiske bevægelser i bebyggelsen og får dem til at nærme sig hinanden. De skal være noget for hinanden, og det kommer de til.

Jeg er ikke vild med dette hokuspokus-indslag i en roman, der ellers fintmærkende skildrer nogle udsatte mennesker. Det giver romanen et præg af romantiseret og magisk socialrealisme.

Men det fjerner ikke det faktum, at Aase Schmidt sætter fingeren på et ømt sted i vores individualistiske singlekultur: ensomhed.