0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

1-0 til sutskoene

Hanne Kvist tegner og fortæller om en far og hans søn, der gør oprør mod parcelhustilværelsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad sker der i det lille hjem, mens det venter på familieforøgelsen?

Hos Anthony Browne bliver møblerne til menneskeaber - hvad ellers? - men Hanne Kvist går en anden vej i 'Os to (uden sutsko)'.

Hun skaber et (kortvarigt) paradis for to hanner.

Far og søn omdanner boligen til et arbejdende motorcykelværksted, en filial af pizzeriaet, en filmaften uden ende, bandeord og søm i massevis.

Satans og helvedes!
Med al den aktivitet må man tro, at den fraværende mor dominerer totalt i hverdagen.

Det skal være slut nu! Og frigørelsen går fra top til bund.

Samdrægtigt smider de sutskoene - far og hans dreng - og tager forbudte ord i deres mund. Satans og helvedes.

Far har dog mere eller mindre overgivet sig til sin skæbne og nyder sekunderne, men det har drengen ikke.

Ved hjælp af brædder og søm barrikaderer han huset. Han vil kæmpe for sit fristed.

Og det lykkes da også først at få mor og den lille nye bugseret indenfor efter fælles fremsigelse af det nye slogan: 'Op i røven med de sutsko'.

Fede tider!
Hanne Kvist tegner selv. Det er mere tilbagelænet end vanligt. Mindre fysisk og mere velovervejet. Som om tegneren og fortælleren, som jo er den samme, har delt historien i porten. Billede og ord er tæt hægtet sammen.

'Os to (uden sutsko)' er farvemæssigt fersk. De to hanner agerer inden for en tyk sort streg, og selv om der sker ting og sager, så er der hele tiden lige linjer og rette vinkler rundt om.

Men omme bag ved brædderne ligger de to og stritter med alle tæerne. Fede tider! Det blev i øvrigt en lillebror. Ligesom for dem fra Fredensborg.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce