Forældrene er gået fra hinanden, og mens hun rykker fra den enes hjem til den andens hver uge, prøver hun uden stor succes at reparere sorgen og et ubehageligt indre mylder af tanker.

Og så forsøger Astrid Baros, 11 år, at holde op med at vokse. Voksen er det sidste, hun har lyst til at være.

Derfor står hun hyppigt på hovedet i nogle minutter ad gangen. Den ubekvemme stilling er væksthæmmende, er hun overbevist om, og så har den en for hende gavnlig bivirkning: Den hjælper hende med at koncentrere sig.

LÆS OGSÅ Norsk udkantsroman taber balancen

At Astrid Baros ingen almindelig pige er, fremgår tidligt af den roman for 8-12-årige børn, norske Levi Henriksen har skrevet om hende efter et meget langt tilløb.

Den 48-årige forfatters egen datter har i årevis ønsket sig, at hendes far også skulle skrive en bog for børn og ikke blot – ofte rost og sommetider prisbelønnet – voksenprosa.

Med ’Englen i Djævlegabet’ nåede han at opfylde ønsket, lige inden datteren blev for gammel til en historie, der kræver, at man som læser leger med på en hel del usandsynligheder og også trives med, at Astrid ud over at være ked af forældrenes skilsmisse er en ualmindelig fantasifuld, stædig, egenrådig og overmodig pige, der indeholder en hel bank af paratviden om alle mulige nyttige og unyttige ting.

Et anderledes møde
Bevæbnet med stjålen boltsaks og båd samt et lager af superlim og tørkost gennemfører hun en plan om at genforene sine forældre på en øde svensk ø, hvor de alle tre overnattede en enkelt gang, mens ægteskabet var intakt, og forældrenes nye (foragtelige og latterlige ifølge datteren) kærester endnu ikke var inde i billedet.

Langt i spyttet, men også underholdende er sproget hos Levi Henriksen her, mens han i naturlig, dramaturgisk kurve lader op til det, der viser sig at blive et noget anderledes møde mellem de fraskilte, end Astrid havde tænkt.

Andre menneskers gøren og laden kan hun ikke bestemme over, så på øen med grotten Djævlegabet konfronteres hun og hendes forældre med både bevæbnede kidnappere, en kidnappet millionærsøn – og i sidste ende også sig selv.

Skilsmissebarnet

Vreden og sorgen i Astrid får afløb under det ufrivilligt lange ophold på øen, hvor hun tillader sig at være bange og bliver ven med en mystisk mand, der viser sig at bo på den ellers øde ø.

Alt fra Astrids væsen til den dramatiske handling og utrolige slutning er for meget.

LÆS OGSÅ Norsk forfatter maler en stille desperation frem mellem linjerne

Alligevel er det her højtlæsningsegnede barneplot fascinerende, fordi Levi Henriksen griber et traurigt emne – skilsmissebarnet – og lader Astrid fortælle om det med kraft, håb og humor.

I øvrigt virker det med at stå på hovedet ikke. Hun vokser. Mindst 2 centimeter.

fortsæt med at læse

Farligheden har dobbelt bund i børnebog