Der er en scene i science fiction-filmen ’Children of Men’, hvor hovedpersonen Theo snakker med sin fætter, Nigel, der har gang i sådan et kunstens ark-projekt med at redde kunstværker fra det globale kaos, som hersker i denne fremtid anno 2027. Når den menneskelige civilisation er midt i et gennemgribende kollaps, synes kunsten at være det sidste, man orker at tænke på. Undtagen altså Nigel.
Jeg kom til at tænke på den scene, da jeg læste Jeppe Krogsgaard Christensens nye fremtidsroman ’April 2026’, hans femte, siden han debuterede i 2011. For bogen beskriver en fremtid med skærme, internet, kunstig intelligens og en digitalisering, som er nået til et punkt, hvor bøger og anden kunst ikke længere findes i fysisk form. Hvorfor? Fordi nettet en dag pludselig opnåede et stadie af bevidsthed, intelligens, ånd (eller hvad man nu skal kalde det) og derefter påbegyndte en digital destruktion af alt det, der blev vurderet til at være overflødigt. Som eksempelvis: kunsten.
