Forfatterinden Margaret Atwood citeres for at have sagt, at mænd er bange for, at kvinder vil le ad dem, mens kvinder er bange for, at mænd vil slå dem ihjel. Der er gode grunde til, at netop det citat rinder læseren i hu i mødet med ’Kraften’.
Ud over at Naomi Aldermans roman minder om Atwoods dystopiske ’Tjenerindens fortælling’, er ubalancen i kønnenes magtforhold også kernen i Aldermans fortælling om et samfund, hvor unge kvinder kloden rundt begynder at mærke en elektrisk energi, der i første omgang får pigerne til at »glitre indeni« og siden udvikler sig til et regulært våben i en global magtovertagelse. Alderman vender simpelthen bunden i vejret på magthierarkiet og beskriver en verden af i morgen, hvor kvinderne udøver deres magt – og som resultat frygtes af mændene.
